Teenager rippet af Counter-Strike-svindler
En kun 15-årig dreng er blevet udsat for svindel på nettet.
Onsdag den 16. oktober fik politiet en anmeldelelse om svindel på nettet.
Det var gået ud over en 15-årig dreng. Han konto var blevet hacket – og han blev skins til 8.700 kroner fattigere.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Artiklen fortsætter under videoen
Drengen fortalte, at han var blevet kontaktet på Facebook af en person, som var interesseret i at købe nogle skins af ham i computerspillet Counter-Strike.
Skins er en form for virtuelle kosmetiske effekter, der giver diverse våben i Counter-Strike et flottere udseende.
Personen bad 29. august drengen om at kontakte ham på Messenger, hvilket han gjorde. Herefter blev drengens konto hacket; og hans skins til en samlet værdi af 8.700 kroner forsvandt.
Hacket igen
En uges tid senere blev drengen igen hacket, da en anden person udgav sig for at være en Steam-administrator, der ville hjælpe ham, efter at han sidst blev hacket.
Politiet opfordrer derfor forældre til at tage en snak med deres børn omkring risici på nettet.
Samarbejdet ‘Den Sikre Side’ har lavet en række videoer og gode råd om risikoen ved at dele ens password med andre og risikoen ved at stole på fremmede over nettet.
“Vis meget gerne videoerne til dine børn, og del de gode budskaber med dem og andre”, skriver Nordjyllands Politi.
Du kan finde videoerne HER.
Længere passwords
18. oktober kunne du her hos Newsbreak.dk. læse, at Center for Cybersikkerhed har opdateret sin vejledning for passwords.
I vejledningen anbefales det at bruge længere kodeord.
Derudover anbefales det – nok til manges glæde – at begrænse brugen af tvungne skift af koder.
– Vi kan se, at folk bruger stadigvæk for svage og dårlige passwords, sagde Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed, til Ritzau.