Tasketyv overfaldt 94-årig

Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

En ældre kvinde blev torsdag udsat for et særdeles hårdhændet tasketyveri på Vognmandsmarken i Roskilde. Det skriver sn.dk.

Den 94-årig kvinde blev væltet omkuld på jorden, da tyven vristede tasken fra hende. Taskens strop var bundet om rollatoren, så da tyven flåede tasken til sig, mistede kvinden fodfæstet og faldt, så hun slog sin hånd og sit knæ.

Tasketyven, der fik et udbytte på 25 kroner, menes at stå bag flere tyverier i området. Hans ofre er fortrinsvist ældre kvinder, skriver sn.dk.

Tyven beskrives som cirka 20 år gammel, 170 centimeter høj og af anden etnisk herkomst. Under torsdagens tyveri var han iført en sort dynejakke.

BNB

Powered by Labrador CMS