Taske proppet med smykker: Er det dine?
Tasken vækker opsigt for dens dyre indhold.
En Gucci-dametaske i læder har udviklet sig til noget af et hovedbrud for politiet i Syd- og Sønderjylland.
Hos Politiet i Haderslev har man nemlig fået indleveret en af de dyre designertasker, som mange kvinder nok har drømt om. Men politiet ved altså ikke lige, hvem tasken tilhører.
I tasken er der ellers proppet med både smykker, brocher, øreringe og et helt særligt armbånd, der måske er nøglen til hele gåden. Der er nemlig indgraveret navnet ‘Maja’.
Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecentret i Haderslev, har onsdag fået indleveret en Gucci-damelædertaske, der er blevet fundet på legepladsen ved Grønlandsvej i Haderslev.
Borgere, der genkender genstandene, kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.
I galleriet øverst kan du se taskens indhold.