Tarmkræft - her er symptomerne du ikke må ignorere

Symptomer på tarmkræft kan være blandet andet blod i afføringen. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på uregelmæssigheder i din afføring.

Maveproblemer, eksempelvis i form af mavesmerter, luft i maven over længere tid eller en vekslen mellem forstoppelse og tynd afføring, kan være symptomer på tarmkræft. Foto: Scanpix

Der findes mere end bare én slags tarmkræft, og der er stor forskel på de symptomer på tarmkræft, der kan betyde, at du er alvorligt syg.

Tarmkræft er nemlig en af de mest almindelige kræftformer hos både kvinder og mænd.

Hvert år dør cirka 2000 personer af tyk- og endetarmskræft, der er to af formerne, anslår Sundhedsstyrelsen.

For mænd gælder det, at både tyktarms- og endetarmskræft er blandt de fem hyppigste forekomster af den frygtede sygdom, og til sammen rammes omtrent 3500 mænd om året af disse kræftformer, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Hos kvinderne er det i omegenen af 1800 om året, der bliver ramt af tyktarmskræft, mens endetarmskræft ikke er i top fem. Foruden de to nævnte kræftformer er der også tyndtarmskræft.

Tyktarmskræft

Der er flere symptomer på kræft i tyktarmen, du bør være opmærksom på, og opfordringen fra både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse lyder, at du skal søge læge, såfremt du oplever nogle af de nævnte problemer.

For at undgå unødvendige forskrækkelser skal du dog være opmærksom på, at nogle af symptomerne på tyktarmskræft kan skyldes almindelige fordøjelsesproblemer. “Men du bør gå til læge, hvis du er i tvivl, så lægen kan udelukke kræft“, lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse.

Symptomer på tyktarmskræft

  • Hvis du har blod i din afføring.
  • Er der markante ændringer i din afføring over længere tid.
  • Er din afføring sort.
  • Skifter du mellem at være forstoppet og have tynd mave i længere tid.
  • Gør du ondt, når du har afføring.
  • Har du svært ved at få tømt tarmen, når du er på toilettet
  • Mavesmerter og luft i “maven” gennem længere tid.
  • Lider du af uafklaret vægttab eller feber over en længere periode.

Endetarmskræft

Foruden tyktarmskræft er endetarmskræft den hyppigste kræftsygdom, der rammer mænds tarme. Mange symptomer på endetarmskræft er de samme som ved tyktarmskræft, men det er også i denne forbindelse værd at understrege, at mange af symptomerne kan være almindelig dårligdom og altså ikke kræft.

Symptomer på kræft i endetarmen kan dog også opstå på mere akut vis, så hvis du pludselig får meget voldsomme mavesmerter, kan det altså godt være, at du ikke nødvendigvis har kræft, men at der i stedet er tale om såkaldt tarmslyng. Det kræver akut operation.

Symptomer på endetarmskræft

  • Blod i afføringen
  • Sort afføring
  • Anderledes afføringsvaner gennem længere tid.
  • Skifter du mellem at være forstoppet og have tynd mave over længere tid.
  • Har du svært ved at føle, du har fået tømt tarmen tilstrækkelig, når du er på toilet.
  • Gør det ondt at have afføring
  • Har du luft i “maven” eller ondt i mere end en måned.
  • Lider du af pludseligt uforklarligt vægttab eller feber.

Tyndtarmskræft

Straks bliver det meget sværere, for symptomer på tyndtarmskræft er ofte meget sjældne.

Det er derfor meget besværligt selv at holde øje med, at der kan være noget galt.

Det samme gør sig gældende for kræft i tolvfingertarmen. Det betyder, at symptomer på tarmkræft i tynd- eller tolvfingertarm kan opstå meget pludseligt.

Symptomer du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:Forskellige former for kræft du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:

Analkræft (endetarmsåbningen)

Binyrebarkkræft

Binyremarvkræft

Blærekræft

Brystkræft

Brystkræft hos mænd

Bugspytkirtelkræft

Endetarmskræft

Galdeblære- og galdegangskræft

Hernetumorer

Hudkræft

Knoglemarvskræft (myelomatose)

Leukæmi (blodkræft)

Leverkræft

Livmoderhalskræft

Livmoderkræft

Lungehindekræft (mesoteliom)

Lungekræft

Modermærkekræft

Næse- og bihulekræft

Nyrekræft

Peniskræft

Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen

Skedekræft

Spiserørskræft

Spytkirtelkræft

Strubekræft

Symptomer på Tarmkræft

Svælgkræft

Testikelkræft

Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)

Urinrørskræft

Æggestokkræft

Øjenkræft

Screening for kræft

Knuder i tolvfingertarmen kan dog både være godartede og ondartede, samtidig med, at de er meget små. Det gør dem ofte lette at behandle.

Symptomerne er ofte de samme, uanset om knuden er ondartet eller godartet.

Powered by Labrador CMS