Tam ræv tror, den er en hund

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er som taget ud af en Disney-film: Ræven Todd tror, den er en hund

Da ræven Todd var bare fire måneder gammel, blev den fundet af Emma D’Sylvia. Ræven blev reddet fra ejere, der ikke kunne tage sig af den, og Emma tog den til sig. Emma har flere hunde, og nu tror Todd altså, at den er en del af hunde-flokken.

Todd nyder gåture i snor, og han leget livligt med Emmas to hunde. Han logrer endda med halen, når det er fodrings-tid, skriver Daily Mail.

– Han er lidt mere livlig end hundene, men han kommer godt ud af det med dem og vil lege med dem hele tiden, fortæller Emma:

– Han prøver at gøre som hundene, men jeg kan ikke lade ham gå uden snor, for han er døv, så jeg kan ikke kalde ham til mig.

Emma har ikke færre end 40 kæledyr, der blandt andet inkluderer slanger, et stinkdyr, en vaskebjørn og firben.

Der er ingen lovlig hindring for at have en ræv som kæledyr, så længe man behandler dem ordentligt.

Powered by Labrador CMS