Tager stort skridt med kæresten
Forholdet er ellers ganske nyt
Youtuberen og influenceren Julia Sofia Aastrup, som mange formentlig kender fra 'Vild med dans', tager nu et stort skridt sammen med sin nye kæreste, tv-coach Mark Abildhauge.
Selv om parret kun har været sammen nogle måneder, er de såmænd allerede klar til at flytte i hus sammen.
Det afslører Julia Sofia over for Her & Nu.
– Beslutningen kom lidt ud af det blå. Vi fandt det rette sted, og så føles det bare rigtigt, fortæller Julia Sofia, som rykker ind i huset på fredag.
Frygter ikke at bo sammen
Egentlig skulle Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge have været en tur til Afrika, men i stedet har de altså valgt at købe et hus sammen, som ligger tæt ved stranden i Greve.
Parret har ingen betænkeligheder i forhold til at skulle bo sammen, selv om deres forhold er ganske nyt.
For ifølge Mark Abildhauge er de "personlighedsmæssigt meget lig hinanden" og har "bare en energi, der fungerer rigtig godt sammen".