Tag testen: Kan du blive journalist?
Journalisthøjskolens videnstest 2019 er blevet offentliggjort. Hvor mange spørgsmål kan du svare rigtigt på?
Journalisthøjskolens videnstest 2019 er nu blevet offentliggjort?
Kan du svare rigtigt på mindst halvdelen af spørgsmålene?
Klik på linket i artiklen – så kommer du direkte til optagelsesprøven – og de 50 spørgsmål.
Et af dem kan du se i galleriet over artiklen – så har du en forsmag på, hvad der venter dig.
Journalisthøjskolens videnstest 2019
Journalisthøjskolens videnstest 2019 er kun en del af den samlede prøve, der skal bestås for at komme i betragtning til de eftertragtede pladser på Journalisthøjskolen – eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som det så mundret hedder nu om dage.
Det kan godt være, at journalister rangerer blandt politikere og brugtvognsforhandlere (nederst) på troværdighedsbarometeret – alligevel er det en eftertragtet uddannelse at blive optaget på.
Ingen har nogensinde – officielt – svaret rigtigt på alle 50 spørgsmål, som altså blot er en del af testen.
For at bestå videnstesten skal man normalt svare korrekt i omkring halvdelen af spørgsmålene.
Går du rundt med en Rasmus Tantholdt eller måske en Janni Pedersen i maven, så har du chancen for at se, om du kan komme i betragtning.
Selve testen kan du finde HER.
I optagelsesprøven indgår også en sprogtest og forskellige øvelser, der blandt andet tester iagttagelsesevne, kreativ tænkning og sproglig formuleringsevne.
(Videnstesten er en let redigeret udgave af den opgave, ansøgerne løste til optagelsesprøven. Ansøgerne fik fire spørgsmål mere, hvor de blandt andet skulle navngive øer og rangordne bøger efter alder. Af tekniske grunde er de spørgsmål ikke med her. Udregningen af point er også anderledes, da ansøgerne løste opgaven i et program, hvor der i nogle tilfælde er risiko for at få minuspoint. I testen her på hjemmesiden gives point for rigtige svar, mens urigtige ikke tæller med, skriver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på sin hjemmeside).