Tæt tåge: Her skal du passe på

Tirsdagens vejr begynder med forholdsvis tæt tåge flere steder i landet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejret den 26. maj 2020 ser ud til at lægge sig i slipstrømmen af mandag – og det tegner således til at blive en forholdsvis pæn dage med lune temperaturer.

Dagens vejrudsigt starter dog med en advarsel til dem, der skal ud i trafikken.

Der kan nemlig stedvis være tæt tåge flere steder i landet, oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DM), Anja Bodholt, til Newsbreak.dk.

– I øjeblikket er der dannet tåge, der især ligger i den centrale del af Jylland, men der kan også ligge noget i den centrale del af Sjælland og over Bornholm. Tågen bliver tættest omkring den jyske højderyg, siger Anja Bodholt.

Sigtbarheden kan nogle steder være nede omkring 100 meter, og tågen er formenlig først helt lettet ved 8-tiden, oplyser meteorologen.

I galleriet ovenfor kan du få gode råd til, hvordan du bør køre i tåge.

Vejret den 26. maj 2020: Sol og byger

Resten af dagen vil der igen blive rig mulighed for at få solen at se.

Dog kan der komme enkelte byger i løbet af eftermiddagen.

– I den østlige del af Jylland, på Vestsjælland og Lolland-Falster er der risiko for byger i eftermiddag, siger Anja Bodholt.

Dagtemperaturen for vejret den 26. maj 2020 bliver 15 til 20 grader.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Vinden bliver let til svag fra skiftende retninger.

Powered by Labrador CMS