Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 milliarder

Hvis vi i dag lukkede af for andre europæere i danske job, ville det koste statskassen 23 milliarder kroner om året over de næste 15 år i tabte skatteindtægter, viser beregninger i et nyt notat fra Tænketanken Europa ifølge Ugebrevet A4.

Selv med de vedtagne velfærds- og arbejdsmarkedsreformer vil der ganske enkelt ikke være nok danskere i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet. Og Danmarks økonomi vil ikke længere være holdbar, hvis ikke udlændinge fremover tager en stor del af de danske job.

»Det er muligt, at man kan flytte nogen ledige i arbejde, men reelt bliver der mangel på arbejdskraft,« siger cheføkonom i tænketanken Mikkel Høegh til Ugebrevet A4.

Det budskab bakker både arbejdsgiverne og LO-fagbevægelsen op om.

»Vores afhængighed af udenlandsk arbejdskraft er meget stor i mange år frem i tiden,« siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen.

»Der er ingen tvivl om, at vi også får brug for, at der kommer kvalificeret arbejdskraft hertil fra udlandet,« siger LO-formand Harald Børsting til Ugebrevet A4.

Ingen ulempe

Mikkel Høegh peger på, at det, at der kommer en udlænding i arbejde i Danmark, ikke behøver at være en ulempe for de danskere, der gerne vil have arbejde. Tværtimod.

»Hvis der kommer flere udlændinge i arbejde i Danmark, hvilket løfter vores vækst, så får man også flere penge til at bruge på at opkvalificere og efteruddanne den danske del af arbejdsmarkedet, som har svært ved at finde fodfæste,« siger han.

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen (V), er indstillet på at høre andre sprog end dansk på danske arbejdspladser, men han mener alligevel, at flere danskere skal besætte de job, der skabes.

»Vi er egentlig indstillet på, at det på en række steder skal være nemmere for udlændinge at få job i Danmark,« siger han og fortsætter:

»Det er bedre, at østeuropæerne fylder pladserne ud på danske arbejdspladser, end at virksomhederne flytter, men det allerbedste vil da være, hvis det var danske ledige – danske modtagere af overførselsindkomster – der tog de stillinger, der blev skabt,« siger han til Ugebrevet A4.

Politisk skepsis

Kristian Jensen tilføjer, at det menneskeligt og samfundsøkonomisk vil være en større gevinst at få førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet igen end at importere udenlandsk arbejdskraft.

Også Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen (S), går først og fremmest efter at få så mange danskere i job som muligt.

»De reformer, vi har sat i gang på hele beskæftigelsesområdet, er lavet med henblik på at flytte de mennesker, der i dag er på passiv forsørgelse, til at være aktive deltagere på arbejdsmarkedet i større eller mindre udstrækning, afhængigt af, om de nu kan arbejde få eller mange timer. Der mangler vi endnu at se, hvad resultatet af reformerne bliver,« siger han.

Dansk Folkeparti er skeptisk over for, om behovet for udlændinge nu er så dramatisk.

»Vi får det indtryk, at hvis ikke vi får en masse udlændinge til Danmark, så går vi nærmest nedenom og hjem. Jeg synes, det er et noget fortegnet billede, man forsøger at skabe fra tid til anden,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Han mener, at vi i vækstdiskussionen glemmer andre ting, der i hvert fald hos Dansk Folkeparti har mere værdi.

»Livet er altså også andet end vækst. Det, synes jeg, man glemmer engang imellem. For mig og Dansk Folkeparti betyder det også noget, at vi kan give et land videre til vores efterkommere, som bare hænger nogenlunde sammen,« siger Martin Henriksen til Ugebrevet A4.