Tabte kampen mod kræften

Procol Harum tekstforfatter Keith Reid er død

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske musikscene og rockbandet Procol Harum i særdeleshed er blevet ramt af dyb sorg.

Tekstforfatteren Keith Reid, der stod bag lyrikken i de fleste af Procol Harums egne numre, blandt andet megahittet 'A Whiter Shade of Pale', er gået bort.

To år lang kamp mod kræft

Ifølge The Guardian døde han den 23. marts på et hospital i London efter en to år lang kamp mod kræft.

- Hans tekster var enestående og med til at forme den musik, bandet skabte. Hans fantasifulde, surrealistiske og flerlagede ord var en glæde for Procol-fans, og deres kompleksitet en kraftfuld tilføjelse til Procol Harum-kataloget. Vores tanker går til hans familie og venner, lyder det i en erklæring fra Procol Harum.

Skrev John Farnham storhit

Keith Reid arbejdede gennem karrieren også sammen med flere andre store kunstnere.

Blandt andet den franske stjerne Michel Polnareff.

Han var også medforfatter til John Farnham storhittet 'You're the Voice' fra 1986.

Keith Reid blev 76 år gammel.

Procol Harum ses her på scenen i Colston Hall, Bristol, i 2017.
Procol Harum ses her på scenen i Colston Hall, Bristol, i 2017.

    

Powered by Labrador CMS