Syvårig pige skudt og dræbt: Sov ved siden af bedstemor
Den lille pige blev skudt tyve gange, mens hun sov ved siden af sin bedstemor.
Syvårige A’yanna Allen fra North Carolina, vågnede aldrig op, efter at hun havde lagt sig til at sove ved siden af sin bedstemor.
Den syvårige pige blev nemlig skudt, mens hun så. Imens lå bedstemoren lige ved siden af hende. Nu er det chokerende resultat fra obduktionen kommet: Pigen blev skudt 20 gange.
Bedstemor skudt ved siden af
Pigen var hjemme ved sin bedstemor, Shirley Robinson, da hun blev skudt midt om natten. De to sov ved siden af hinanden. Bedstemoren blev skudt i benet. A’yanna blev blandt andet skudt i hovedet og brystet. Det skriver CBS News.
Pigen døde på stedet. Bedstemoren blev udskrevet fra hospitalet senere på dagen. Bedstemoren har fortalt, at nogen skød igennem vinduet.
A’yanna blev skudt 4. december, men resultatet fra obduktionen er først kommet nu. Retsmedicineren kunne nemlig ikke identificere hvilke sår, der var indgangssår og hvilke der var udgangssår. Det har heller ikke været muligt at bestemme en rækkefølge i skuddene.
Ingen er blevet anholdt. Lige nu er der en dusør på 140.000, hvis man har informationer der fører til en anholdelse i drabet. Alle der har informationer bliver opfordret til at ringe til politiet i Salisbury.