Syv ting, din krop prøver at fortælle dig

Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Din krop er meget klogere, end du selv er klar over. Her er symptomerne, du skal holde øje med

Nogle gange prøver din krop at fortælle dig noget. Det kan være, du lider af vitamin-mangel, mangler søvn eller noget helt tredje. Vi har en tendens til kun at lægge mærke til de store ting som migræne, feber eller dårlig mave.

Det er ikke altid nemt at afkode, hvad din krop egentlig giver dig af signaler. Det kan sagtens være, at du i en årrække har haft nogle små-skavanker, som du ikke har tænkt videre over. Men det kan være symptomatisk på mere alvorlige ting. Se listen, som abc nyheter har lavet:

1. Har du tørre, flossede negle? Så er det nok zink, du mangler. Men også jern og essentielle fedt-syrer spiller en rolle. Disse gode stoffer får du især fra kød, bønner og bælgfrugter og fede fisk.

2. Tørre øjne. Selvfølgelig giver det mening, at dine øjne føles lidt tørre efter en våd bytur, en hård nat uden søvn eller lidt for lang tid foran skærmen. Men hvis det er et generelt problem, at dine øjne føles tørre kan det være tegn på, at du mangler A- og C-vitamin og essentielle fedtsyrer. Det gamle råd om, at gulerødder er gode for øjnene holder endnu: Gulerødder, sammen med paprika og rosenkål, er en fantastisk kilde til C-vitamin. Derudover skal du bruge øjnene, når du vælger frugt og grønt: Gå efter de gule og røde farver. Jo mere farve, jo flere vitaminer. Du må også godt spise magre mælkeprodukter.

3. Tørre og sprukne læber. Om vinteren får de fleste lidt tørre læber, som klares med en omgang læbepomade.Men konstant tørre læber kan være tegn på væske-mangel. Din hud og dine læber viser de første tegn på de-hydrering. Samtidig kan det også være et tegn på, at du mangler B-vitamin. Sørg for at få rigeligt med væske og spis mejeri-produkter og kød.

4. Sår og hvide blærer i munden. Det er et problem, der rammer mange fra tid til anden. Stress er afgørende faktor for nogle. Andre oplever problemet, når de i perioder har nedsat immun-forsvar (som også kan komme af stress), hvis de har været forkølede. Derudover er der følgende årsager, man skal være opmærksom på: Mangel på jern, folsyre eller vitamin B12. Hormon-ændringer. Mad-allergi. Virus-infektioner.

5. Rød, fedtet hud i ansigtet. Hvis du døjer meget med rødlig og fedtet hud i ansigtet kan det være et tegn på, at du mangler C-vitamin, Omega 3-fedtsyrer, A-vitamin og Zink. Derudover skal du være opmærksom på dit indtag af kaffe. Mere end tre kopper kaffe om dagen, kan være med til at udtørre din hud – så husk at drikke mindst lige så meget vand som modvægt.

6. Voldsomt fældende eller langsomt voksende hår. Vil du have sund og lækkert hår a la L’Oreal, skal du sørge for at få rigeligt med jern og zink. Det er de samme vitaminer, der hjælper dine negle til at vokse og holde dem sunde. Sørg for at spise kød, bælgfrugter, mejeriprodukter og skaldyr.

7. Bumser og uren hud. Der er forskellige studier, der peger i hver sin retning, når det kommer til kost og bumser. Nogle siger, der er en direkte sammenhæng, hvor andre er uenige. Men generelt kan man sige, at kost og sundhed hænger sammen. For at give huden de bedst mulige vilkår, er der zink, du skal fokusere på. Så det er især skaldyr og mejeriprodukter, du skal spise.

Powered by Labrador CMS