Annonce
Syv måneder gammel pige dræbt af familiens hund
Politiet oplyser, at hunden nu er blevet aflivet
Det var den bare syv måneder gamle pige Elle Doherty som forleden døde i en tragisk hændelse, hvor hun blev angrebet af familiens hund i Coventry, England.
Det skriver Sky News.
Hunden, en Belgisk Hyrdehund, blev fjernet fra hjemmet og aflivet efter angrebet.
Annonce
Elle Doherty pådrog sig alvorlige skader på hovedet og blev behandlet på stedet, før hun blev hastet til hospitalet, hvor hun kort tid efter døde, skriver Sky News.
Ikke noget kriminelt
Politiet har afsluttet efterforskningen og konkluderet, at der ikke var begået nogen kriminelle handlinger.
Annonce
En rapport er nu under forberedelse til retsmedicineren, og familien har bedt om at få fred til at sørge.