Syv-årig dør: Forældre beder bøn i stedet for at ringe efter ambulancen

Forældrene havde så meget mistro til lægerne, at de lod deres søn dø.

Forældrenes paranoia kostede ham livet.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Deres syv-årige søn var dødssyg, men i stedet for at sende ham på hospitalet bad de en bøn, da de ikke stolede på lægerne.

To forældre i den amerikanske stat Minnesota risikerer at ende i fængsel, efter de prøvede at redde deres adopterede søn Seth med bøn i stedet for lægehjælp. Timothy og Sarah Johnson fra Plymouth er begge tiltalt for forsømmelse af et barn efter Seths død i marts 2015.

Efterlod syvårig alene hjemme

Seth blev ramt af bugspytkirtelbetændelse og akut blodforgiftning, men i stedet for at kontakte en læge, valgte parret selv at behandle deres søn derhjemme, da de ikke kunne lide at gå til lægen. De var derudover også bekymrede for, hvilken medicin lægerne ville give Seth.

Forældrene har indrømmet overfor politiet, at Seths opførsel havde ændret sig, samt at han ikke sov. Men alligevel nægtede de at sende ham til en læge inden hans død. Det skriver det engelske medie Evening Standard.

Anklagemyndigheden meddeler, at parret efterlod den syvårige alene hjemme sammen med sin 16-årige bror lige inden hans død, mens de tog på weekend sammen.

Sølet ind i bræk

Da forældrene kom tilbage, fandt de Seth bevidstløs på gulvet, men bestemte sig for at bede en bøn for hans helbredelse i stedet for at søge lægehjælp.

Politiet udtaler, at forældrene næste morgen fandt drengen besvimet og sølet ind i bræk. Han blev senere erklæret død af paramedicinere.

– Forældrene har indrømmet overfor politiet, at Seths opførsel havde ændret sig, at han ikke sov, smed sig ned af trappen og tog flere timer om at spise, siger anklageren i sagen Mike Freeman og fortsætter:

– Alligevel nægtede de at gøre, hvad de fleste forældre ville have gjort, nemlig at tage ham med til lægen.

Powered by Labrador CMS