Sygdom i kongehuset

Greven og hans hustru grevinde Sussie havde ellers glædet sig til at få vaccinen

Grev Ingolf blev syg efter vaccine. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var en sten, som blev løftet af Grev Ingolfs skuldre, da han og hustruen grevinde Sussie fik deres andet vaccinationsstik.

– Man behøver ikke længere at være så nervøs, så vi er taknemmelige, fortalte greven til Billed-Bladet.

Men glæden var kort, for efter coronavaccinationen blev de begge to ramt af sygdom. Det fortæller grev Ingolf i et fødselsdagsinterview med det royale ugeblad.

Det var ham selv, som blev hårdest ramt. Han døjede med bivirkninger og influenzasymptomer.

Greven lider af KOL

Greven og hustruen blev vaccinerede omkring deres respektive fødselsdage, hvor de fyldte henholdsvis 81 og 71 år. De omtalte vaccinen, som den bedste gave, de kunne ønske sig.

Grev Ingolf har tidligere fortalt, at frygten for at få corona hang sammen med, at han lider af KOL og fik en slem lungebetændelse sidste år.

Men han og grevinden havde nok ikke regnet med, at coronavaccinen ville gøre dem syge.

Dog er de begge raske igen og har det godt.

Powered by Labrador CMS