Sygdom i bananer: Disse fødevarer er tæt på udryddelse

En dødelig svamp har ramt bananproduktionen i Columbia. Det gør, at Cavendish-bananen kan udryddes ligesom flere andre fødevarer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks mest solgte frugt i 2018 med omkring 320 millioner langet ud over disken i Coops butikker, kan blive en mangelvare på hylderne i de danske supermarkeder.

Bananen er nemlig truet af en dødelig svamp, som på meget kort tid kan udrydde en hel plantage. Det har været et faktum længe, men noget nyt er, at svampen nu er nået plantagerne i Columbia, som er verdens største eksportør af bananerne Cavendish, der er den bedst sælgende banansort på verdensplan. Det skriver AP.

Det er et problem, fordi 99 procent af alle bananer, der bliver dyrket er af sorten Cavendish.

I galleriet ovenfor kan du læse om de andre fødevarer, som er truet af udryddelse.

Dræbe bananplantager

Den dødelige svampesygdom, som truer Cavendish-sorten kan ifølge Mogens Hovmøller, professor for Institut for Agroøkologi, Entomologi og Plantepatologi ved Aarhus Universitet, sprede sig til alle verdens bananplantage, som dermed gør det svært at dyrke bananerne.

Han har tidligere antaget, at det reelt kan blive et problem at skaffe bananer til at fylde på supermarkedernes hylder.

Udvikler nye bananer

Der er blevet holdt opsyn med den dødelig svamp blandt bananplantager længe, derfor har forskere også vidst, at den var på vej til at sprede sig.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Forskere har derfor også brugt – og bruger stadig – tid på at udvikle nye sorter, som egner sig til kommerciel dyrkning. Men tiden er imod dem, for ligesom det tager tid at udvikle nye sorter, tager det også tid at plante nye bananplantager.

Kaffen er truet

Det er ikke kun bananerne, der er i risiko for at forsvinde fra supermarkedet.

Tidligere har der været krise omkring kaffebønner, som stadig er aktuel. Der er mange faktorer, der gør, at kaffen er truet.

De to væsentligste er, at klimaforandringerne gør områder, der har været dyrket kaffe på, uegnet til kaffedyrkning. Desuden er de bier, som bestøver kaffeplanten også i risiko for at uddø på grund af klimaforandringernes høje temperaturer.

Powered by Labrador CMS