Sygdom har gjort ham nærmest ukendelig

Paul Hogan, der spillede Crocodile Dundee, har mistet alt kropsfedt og muskulaturen svinder ind

Offentliggjort Sidst opdateret

Den australske skuespiller Paul Hogan, der mest af alt er kendt for rollen som den karismatiske vildmarksjæger 'Crocodile Dundee', der fanger kæmpe krokodiller med de bare næver, er ikke længere den samme mand, han var engang.

Og det er ikke kun fordi, han nu er blevet 83 år. 

Har medført nyreproblemer

Men i høj grad også fordi han er blevet ramt af den sjældne sygdom 'retroperitoneal fibrose'.

Det fortæller han ifølge The Sun i et interview med det australske aktualitetsprogram 'A Current Affair'.   

- Sygdommen har medført nyreproblemer og jeg har mistet alt kropsfedt ligesom mine muskler er skrumpet ind, forklarer han.

Om Retroperitoneal fibrose

Ved retroperitonal fibrose dannes der af ukendt årsager en bindevævsplade (arvæv) i spalterummet bagved bughulen (retroperitoneum)

Urinlederne har deres forløb i retroperitoneum, der strækker sig fra de nederste ribben og til halebenet

Under dannelsen skrumper bindevævet, som derved kan afklemme urinlederne og hindre afløbet af urin fra nyrerne, som derved kan skades

Symptomerne afhænger af, hvor meget bindevæv der dannes, og hvilke organer der rammes

Retroperitonal fibrose behandles med

binyrebarkhormon

operation og/eller

rør (stents) placeret i urinlederne mellem nyrerne til blæren

Kilde: Sundhed.dk

Holdes sammen af pacemaker

Han siger også, at han i dag må have hjælp til at noget så simpelt som at åbne en dåse.

I interviewet joker han i øvrigt også med, at han for nylig har fået indopereret en pacemaker - og at det er den, der holder ham sammen.

Crocodile Dundee, eller Paul Hogan som vi husker ham fra de fantastiske film.
Crocodile Dundee, eller Paul Hogan som vi husker ham fra de fantastiske film.
Paul Hogan som han tager sig ud i dag.
Paul Hogan som han tager sig ud i dag.
Powered by Labrador CMS