Syg? Derfor bør du ikke spørge internettet

Kun i en tredjedel af tilfældene lister online-redskaber den rigtige diagnose som det første, viser en ny undersøgelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du døjer med en vedholdende hovedpine eller knas med ryggen, så er du måske tilbøjelig til at ty til internettet før den praktiserende læge.

Men en ny australsk undersøgelse viser, at onlineredskaber til diagnosticering kun rammer plet i omkring en tredjedel af tilfældene.

Studiet er lavet af forskere på Edith Cowan University og publiceret i Medical Journal of Australia.

Risiko for fejl

Det billede kan Ida Donkin, som er læge og forfatter til “Sygt eller sundt”, godt genkende. Hun påpeger, at online-redskaberne til selvdiagnosticering generelt giver en risiko for fejldiagnoser, eller for at alvorlige tegn på sygdom ikke bliver fanget

– Man kan komme til at overse nogle ret alvorlige diagnoser ved at blive ledt i en forkert retning, siger hun og fortsætter:

– På den anden fløj er der risiko for, at du kommer til at sygeliggøre det normale. Vi ser tit, at Google kommer til at give en unødig bekymring.

Det skyldes, at mange symptomer er ganske normale og forbigående – eksempelvis hovedpine, søvnbesvær eller koncentrationsproblemer.

– Men i meget sjældne tilfælde kan det være noget farligt. Og derfor kan du tit opleve, er der nederst står, at det potentielt kunne være kræft. Men det er det heldigvis meget sjældent, siger hun.

Bruger erfaring

I studiet har forskerne undersøgt 36 internationale mobil- og webbaserede symptomtjekkere. Og kun i 36 procent af tilfældene blev den rigtige diagnose præsenteret som det første resultat.

52 procent af gangene var den rigtige diagnose inden for top-tre af resultaterne.

I 49 procent af tilfældene fik borgeren korrekt information om, hvorvidt de burde søge læge.

– Som læge sidder du ikke bare og putter ting i bokse, vi bruger vores videnskabelige lære, vi bruger erfaring fra tidligere lignende patienthistorier, og så kender vi til patientens tidligere sygdomshistorie, siger Ida Donkin.

– Derudover kan vi fysisk vælge at lytte på hjertet, tage en blodprøve eller den slags, der kan lede os på vej. Så vi stiller diagnoser ud fra et samlet billede, forklarer hun.

Bliv klogere

Det betyder dog ikke, at internettet ikke kan bruges til at blive klogere på sit helbred.

– Helt generelt vil jeg være varsom med at bruge Google til en endelig diagnostik. Men internettet kan være en rigtig god støtte til at give information uden om diagnosen, siger Ida Donkin og fortsætter:

– Vi har ikke meget tid i en konsultation, så man kan selv være med til at udfolde historien efterfølgende. Eksempelvis hvordan du kan forvente, at diagnosen kommer til at påvirke dit sexliv, eller om det er normalt at få problemer med at sove.

Powered by Labrador CMS