Svineavlere forundrede over svensk kritik af drab på smågrise

Danske svineproducenter kan ikke forstå svensk kritik af aflivningsmetode, hvor smågrise bankes mod betongulve

De har været der før, og nu står de der igen: De danske svineproducenter befinder sig midt i en heftig debat i Sverige, efter at det statslige medie, SVT, i en serie artikler og indslag sætter kritisk fokus på forholdene i de danske grisestalde.

Det er dog ikke noget, der holder Hans Aarestrup, direktør hos Danske Svineproducenter, vågen om natten.

»Hvis de holder op med at spise kød i Sverige, så ville jeg på lang sigt være nervøs for markedet. Her og nu ved vi, at de her diskussioner udspringer af, at Sverige selv har pålagt sig selv markant hårdere regler, og som følge af det producerer langt mindre. Derfor er medier og politikere nødt til at prøve at være loyale over for de svenske svineproducenter,« siger Hans Aarestrup.

Det er blandt andet metoden med at aflive pattegrise ved at slå deres hoved mod et betongulv, der har vakt forargelse i Sverige. Ligeledes forholder man sig kritisk over for, at danske svinefarmere spekulerer i, hvorvidt det kan svare sig at opdrætte en pattegris, der vejer under et kilo ved fødslen.

I Sverige indførte man i 1988 nye love på dyrevelfærdsområdet, kendt som Astrid Lindgren-loven, og det er den i europæisk sammenhæng suverænt mest omfattende og vidtrækkende lov om dyrevelfærd. Men loven har haft omkostninger, fastslår Hans Aarestrup, for de øgede krav til de svenske svineproducenter har fået produktionen til at styrtdykke på den anden side af Øresundsbroen.

»Inden loven trådte i kraft, lå de på den pæne side af fire millioner slagtninger om året. Nu ligger de under tre. Og det er jo ikke fordi, svenskerne spiser mindre kød af den grund. Det frustrerende er, at vi i Danmark er det land, der kommer aller tættest på at have deres standarder, så modstanden er besynderlig,« siger direktøren.

Han medgiver, at standarden for dyrevelfærd er højere på visse områder i Sverige, men slår samtidig fast, at den svenske model ikke er bæredygtig.

»Man skal også huske på, at de har en dødelighed blandt nye kuld på 18 procent. Det er fire procentpoint højere end vores. Og de har jo det problem, at deres søer vælter frit i staldene og slår pattegrisene ihjel ved at smide sig oven på dem,« siger Hans Aarestup.

»Men vi kigger hele tiden på, hvordan kan vi forbedre det, og lige nu forsøger vi jo faktisk selv at eksperimentere med at lade søerne gå frit rundt,« tilføjer han.

Svineproducenternes førstemand havde dog overordnet helst været diskussionen foruden.

»Det var da bedst, hvis vi kunne undgå de her diskussioner, og de i stedet glædede sig over det danske kød. Men vi er i den situation, at hvis der findes en tråd, de svenske medier kan samle op, så vil de gøre det, fordi de et eller andet sted vil lufte den svenske stolthed over deres eget dyrevelfærdsprogram,« siger Hans Aarestrup.

Den svenske supermarkedskæde ICA truer med at droppe det danske svinekød efter de seneste dages debat. I 2014 var der ligeledes en ophedet diskussion om de danske svineforhold i Sverige. Det til trods er eksporten af svinekød fra Danmark til Sverige vokset, og i 2013 eksporterede Danmark for 1,22 milliarder kroner svinekød til Sverige.