Svindler sælger falske festivalbilletter

En festival advarer lige nu mod svindlere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Smukfest – eller Skanderborg Festival, som den stadig kaldes af mange – advarer nu mod falske mails og sms’er, der forsøger at sælge billetter, der ikke findes.

(I galleriet over artiklen kan du se forskellige eksempler på, hvordan svindlerne forsøger at få fat i dine penge).

Mange ærgrer sig sikkert over ikke være blandt de mange tusinder, der i løbet af den time, det tog at sælge festivalens partoutbilletter, ikke nåede at få fingre i det eftertragtede armbånd.

Derfor er det måske ekstra let at få købelystne danskere i fælden ved at sælge billetter, der altså ikke findes.

Advarer mod svindler

Smukfest advarer nu på sin Facebook-side mod svindleren.

“Vedkommende sender sms’er og mails som ser ud som om, de kommer fra Smukshoppen. Men det gør de ikke, og personen har formentlig ikke en eneste billet at sælge dig”, står der blandt andet i opslaget, der også appellerer til at bruge sin sunde fornuft.

Ifølge Smukfest vil man nemlig aldrig – for blot at nævne en enkelt ting – bede om betaling kun via Mobilepay.

Smukfest opfordrer de, der er blevet kontaktet af svindleren, til at melde det til politiet.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Det er dog langt fra første gang, hvor Smukfest – og andres festivaler – oplever, der forsøges svindlet.

I 2016 kunne Newsbreak.dk fortælle, at der også dengang var problemer.

– Ja, det er da et problem over hele linjen, sagde Per Langpap fra Økonomi & Regnskab hos Smukfest til Newsbreak.dk, og hentydede til svindel hos alle landets festivaler.

Per Langpap fortalte, at der ofte ikke engang er nogle billetter at købe – folk overfører simpelthen penge til en ukendt persons bankkonto. Og så er de altså spildt – pengene.

Nyt tiltag

Hos Smukfest er man selvfølgelig træt af de falske og ikke-eksisterende billetter. Fra 2017 blev der indført et nyt system.

– Så bliver alle billetter handlet gennem os. Også de, der gensælges, sagde Langpap.

Meningen er, at hver eneste billet, der bliver solgt, og gensolgt, kommer igennem Smukfests computere. På den måde er der hånd i hanke med alle billetterne – også selv om der bliver handlet igennem for eksempel Den Blå Avis.

Powered by Labrador CMS