Svindelopkald fra Microsoft spreder sig
Ringer Microsoft til dig eller en, du kender? Det er med stor sikkerhed svindel, og hos Microsoft selv har man et meget enkelt råd til, hvordan du skal reagere på sådan et opkald.
Ringer Microsoft til deres kunder for at spørge efter følsomme privatoplysninger? Nej. Det gør Microsoft ikke, men der findes svindlere, der udgiver sig for at være for Microsoft. Så hvem ringer Microsoft til? Muligvis folk, der har lavet en aftale med dem på forhånd. Ikke tilfældige danskere.
Mit Digitale Selvforsvar skriver, at de løbende modtager tips fra borgere om, at svindlere udgiver sig for at være fra Microsofts sikkerhedsteam. Men det ringer Microsoft altså ikke til dig for. Svindlerne fortæller derimod, at der er en fejl på din computer, og at den skal løses.
Får du sådan et opkald, skal du lægge røret på, og du bør være opmærksom på, at disse opkald kan komme fra både danske og udenlandske numre. Som du kan se i faktaboksen, har Microsoft selv skrevet en del om de falske opkald, og om hvordan man bør reagere på dem.