Svindelbeskeder fra Coop spredes over alt: Klik IKKE på dem

Lige advarer Coop om svindelbeskeder. Du skal ikke klikke .

Offentliggjort Sidst opdateret

Måske har du modtaget en mail, phishing, eller en sms, smishing, med en tekst om, at du kan få udbetalt dit overskud fra dine point hos Coop.dk.

Det kan du ikke. Beskeden er falsk.

Derfor advarer Coop nu mod den.

Er du medlem af Coop, som cirka 1,7 millioner danskere er, optjener du bonus – og altså ikke point, som der står i beskeden.

Bonus er penge, der kan bruges til at købe med i Coops butikker.

“Det er ikke en besked fra Coop. Den er falsk, og vi anbefaler, at du sletter den”, skriver Coop i opslaget på Facebook.

Det skal du gøre

Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert og blandt andet teknisk rådgiver for både Interpol og Europol mener, at svindlerne leder efter virksomheder, som danskerne i høj grad har tillid til.

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, siger han.

Det bedste, du som forbruger kan gøre, er at slette e-mailen og ikke klikke på linket. Lad blot mailen forblive uåbnet.

Powered by Labrador CMS