Svindel hærger: Dette skal du være opmærksom på

Sommertiden er højsæson for den såkaldte CEO-fraud – eller direktørsvindel. Så sidder man stadig på sin pind på kontoret midt i sommerferien og varmen, er der god grund til at være ekstra varsom, hvis der tikker en mail ind fra chefen.

Sådan lyder advarslen fra Rigspolitiet.

• Ondsindet svindelform spreder sig mod nye jagtmarker
• Dette må du ALDRIG gøre på din arbejdsplads - det kan blive rigtigt dyrt

Begrebet dækker over svindlere, der sender mails i direktørens navn, hvor de beder om en pengeoverførsel.

I sommerferieperioden øges antallet af disse svindelnumre markant, da direktørerne er ude af landet, og der ofte sidder mere uerfarne folk hjemme på kontoret, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Medarbejder opfangede svindlen

En sydjysk virksomhed med en pæn millionomsætning kan takke en medarbejder for, at det ikke lykkedes kriminelle bagmænd at franarre virksomheden over 400.000 kroner.

Virksomheden havde nemlig modtaget en falsk mail i direktørens navn. Hændelsen fandt sted tilbage i november 2018, ligesom der begyndte at blive travlt op mod jul. Og det var altså her, at der tikkede en mail ind fra chefen, som ikke lige var på kontoret den dag.

I mailen anmodede direktøren om en overførsel på 435.600 kroner til en bankkonto i Østeuropa.

Indledningsvis begyndte medarbejderen at starte en dialog med den falske chef om, hvordan beløbet skulle overføres. Men langsomt gik det op for medarbejderen, at det altså ikke var chefen, som vedkommende havde en korrespondance med, men derimod en fremmed mailkonto.

Men de mange e-mails var alle på dansk og derfor gik der en rum tid, før at medarbejderen fattede mistanke til den falske direktør. Der blev aldrig overført nogle penge, men virksomheden meldte i stedet sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi, der efterforsker sagen.

Store virksomheder og institutioner rammes af direktørsvindel

Den hopper jeg da ikke på – sidder der nok nogle og tænker. Men svindlerne kan være udspekulerede, og store virksomheder og institutioner er før hoppet på den.

Tilbage i 2017 lykkedes det svindlere at lokke 805.000 ud af Statens Museum for Kunst – og som offentlig institution skulle overførslerne hos museet endda godkendes af mindst to medarbejdere.

– Der var kontakt flere gange, og det lykkedes mailskriveren at overbevise vores medarbejdere om, at det var afgørende, at overførslen fandt sted meget hurtigt, fortalte museets vicedirektør og administrationschef, Anne Bak-Hansen, dengang til avisen Berlingske.

Danske virksomheder er tidligere blevet franarret meget store beløb. I 2014 blev to danske virksomheder franarret henholdsvis 40 og 100 millioner danske kroner. Det fik også dengang politiet til at advare om fænomenet.

Den kendte danske iværksætter Martin Thorborg har også advaret mod fænomenet. I 2017 blev han – næsten – franarret penge i sit firma Dinero:

Rigspolitiet slår alarm

Grunden til de mange svindelmails kommer i enten travle perioder eller når der er sommerferie er ganske enkel. Det skriver Rigspolitiet nu i en pressemeddelelse.

– I sommerferien er der ofte kun få medarbejdere på arbejde, og de skal måske løse nogle andre opgaver, end de plejer. Så når der kommer en mail, der beder om en pengeoverførsel, kan der være større risiko for, at en vikar ikke stiller spørgsmål eller kender de normale sikkerhedsrutiner ved betalinger og overførsler, og i stedet bare gør som man bliver bedt om. Det udnytter gerningspersonerne bag CEO-fraud,” forklarer Trine Møller, som er centerchef for politiets Landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK).

Men politiet står bedre rustet til denne type kriminalitet, end den gjorde for år tilbage, er vurderingen fra Trine Møller i en pressemeddelelse, som omhandler netop direktørsvinden eller CEO fraud, som det også kaldes.

Men til trods for at Rigspolitiet står bedre rustet, så råber man alligevel til alarm, da et nyt mønster er begyndt at vise sig.

– Fordi vi nu har samlet alle sager med økonomisk it-kriminalitet i et landsdækkende center, får vi bedre overblik og mulighed for at se mønstre og tendenser, som vi ikke bemærkede tidligere. Derfor har vi opdaget, at gerningspersonerne ikke kun går efter større virksomheder, men altså går meget specifikt efter små foreninger, og derfor slår vi nu alarm og advarer også foreninger mod denne kriminalitetsform, lyder vurderingen.