Sverige slår fast: Ubåd i skærgården

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Statsminister Stefan Löfven holder pressemøde klokken 11.30 sammen med forsvarsminister og forsvarschef.

Sverige har sikre beviser for, at der skete en undervandskrænkelse af dets territorium i Stockholms skærgård i oktober, skriver Svenska Dagbladet.

Avisen skriver, at den svenske statsminister, Stefan Löfven, og forsvarsminister Peter Hultqvist sammen med forsvarschef Sverker Göransson vil offentliggøre detaljer om sagen ved et pressemøde klokken 11.30.

Svenska Dagbladet skrev allerede søndag, at landets forsvar var blevet mere sikker på, at der virkelige skete krænkelser af det svenske territorium under vandet.

Det var fredag den 17. oktober, at det svenske forsvar meddelte offentligheden, at der var en indsats i gang mod formodet undervandsaktivitet begået af en fremmed magt i skærgården ud for den svenske hovedstad.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS