Svensk pokerspiller snupper 60 millioner foran nordmand

Svenskeren Martin Jacobson vandt tirsdag verdensmesterskaberne i poker. Foto: Colourbox (modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Poker-VM i Las Vegas blev et rent skandinavisk opgør i finalen

Den svenske pokerspiller Martin Jacobson vandt tirsdag World Series of Poker i Las Vegas, der regnes for verdensmesterskabet i poker. Han vinder sammen med titlen en gigantisk præmiesum på 10 millioner dollars, der svarer til lige knap 60 millioner kroner. Den 27-årige Martin Jacobsen er den første svensker, der vinder turneringen.

– Jeg er sikkert i chok, for jeg kan ikke mærke noget som helst lige nu, sagde Martin Jacobson til tv-kanalen ESPN lige efter sejren.

Finalen endte med at være et rent skandinavisk opgør, da den sidste modstander, som Martin Jacobson ryttede af banen, var den 24-årige nordmand Felix Stephensen. Felix Stephensen vandt dog stadig en anseelig præmiesum på omkring 30 millioner kroner for andenpladsen.

Martin Jacobson sikrede sig titlen med en hånd, hvor han havde tre tiere, mens hans modstander havde et par niere.

Powered by Labrador CMS