Svensk morder ville skyde Zlatan

Den svenske morder Peter Mangs ville skyde Zlatan Ibahimovic. Arkivfoto: Jean-Sebastien Evrard/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den morddømte svensker Peter Mangs skriver i sin bog, at han havde i sinde at skyde Zlatan Ibrahimovic.

Det er opsigtvækkende planer, den morddømte svensker Peter Mangs præsenterer i en bog om sit liv.

I en bog, som han selv udgiver, beskriver han, hvordan han havde i sinde at skyde den nationale fodboldhelt, superstjernen Zlatan Ibrahimovic.

Peter Mangs så ved et tilfælde i Malmø en ulovligt parkeret Ferrari, som han antog var Ibrahimovic’.

Herefter skyndte Mangs sig hjem for at hente sin pistol, så han kunne skyde ikonet, men da han kom tilbage, var bilen væk.

Det skriver Skånska Dagbladet, der har læst bogen.

– Jeg tænkte, at der ville opstå en helvedes omtale i medierne, hvis han blev beskudt, skriver Peter Mangs, der også er kendt som Malmø-skytten, ifølge avisen.

Mangs blev i 2013 idømt en fængselsdom på livstid for to mord og derudover otte mordforsøg.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS