Svenn Skipper er død
Den kendte komponist er død i en alder af 74 år
Komponist og pianist Svenn Skipper, som var gift med skuespiller Ghita Nørby i 27 år , er død efter længere tids sygdom.
Det skriver Politiken.
Han blev 74 år gammel.
I 2011 blev han skilt fra Ghita Nørby, og sidste år endte han på plejehjem.
Tidligere har Her & Nu beskrevet, hvordan han døjede med Alzheimers.
En af de flittigste
Svenn Skipper var uddannet pianist og hørelærepædagog ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Men gennem årene har han bevæget sig i mange kroge og afkroge af musikken.
Med god grund er han blevet kaldt et af den danske musikscenes flittigste mennesker. Pianist, kapelmester, arrangør og komponist er blot nogle af titlerne.
Dertil kan tilføjes orkesterleder, producer og solist.
Gennem årene er det blevet til pladeindspilninger med kunstnere som Peter Belli, Gustav Winckler, Maria Stenz, Kurt Ravn og Frits Helmuth.
Opdateres...