Svæmpevækst lukker SFO på ubestemt tid

Man har valgt at lukke andre rum for at sikre dem, der har deres gang på stedet.

Der bliver først åbnet igen, når problemet er løst. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Usserød Skole mangler en SFO, efter at en specialtrænet sporingshund har fundet spor af svamp. Det skriver Hørsholm Kommune i en pressemeddelelse.

Alle skolens bygninger blev gennemgået fredag og lørdag (16.-17. februar), efter at man fra ledelsens side havde fået mistanke om, at der var noget i gære i SFO-bygningen.

De første indikationer fandt man i slutningen af januar, og siden har en sporingshund altså bekræftet frygten. Hunden har også vist interesse i to rengøringsrum på skolen og et tredje lokale. Disse rum er midlertidigt lukkede.

Tidshorisont ukendt

Et specialpædagosik tilbud (og nabobygning) til Usserød Skole er også blevet lukket, da sporingshunden også her har markeret. Kommunen skriver, at de elever, der står og mangler lokaler og steder at være bliver genhuset.

“Elever og medarbejdere skal på skolen have en dagligdag i et godt indeklima. Vi følger en procedure for at komme til bunds i mistanken om vækst med svampesporer og åbner først bygningerne/rummene igen, når vi er helt sikre på, at det er trygt at opholde sig i lokalerne,” skriver kommunen i pressemeddelelsen.

I en anden pressemeddelelse skriver kommunen at der tidligere har været konstateret skimmelsvamp i etørre dele af skolens bygninger. Det var også med baggrund i skolens historik, at man fra kommunens side valgte at lade en sporingshund gennemgå skolen i jagt efter svamp.

Powered by Labrador CMS