Susans øjne blev ildrøde da fly-bæ regnede ned over hendes bil
Den canadiske kvinde fik lort i øjnene, siger hun.
Det canadiske transportvæsen undersøger for tiden en henvendelse fra Susan Allan, der har fået ildrøde øjne i mere end én forstand, da afføring regnede ned over hendes bil – der tilfældigvis havde soltaget åbnet – da hun sammen med noget familie holdt for et rødt lys et sted i territoriet British Columbia.
Susan er sikker på, den faldende bæ stammer fra et fly. Episoden fandt sted for en måneds tid siden, men flymyndigheden fortalte oprindelig den bestyrtede kvinde, at der ikke var nogle fly, der fløj hen over det område, hvor hun havde holdt stille.
Canadierens bil, hår og øjne viser dog, at det i hvert fald har regnet med noget, der mest af alt minder om afføring, skriver CBC. Det ligner ganske rigtig en monsunregn med afføring.
Så det i øjnene
Oprindelig var både chauffør og passagerer forundrede over, hvad der skete, men når noget falder fra oven, så kommer det som oftest der oppe fra, og derfor kiggede Susan Allan op i himlen.
– Da gik det op for os, at det var et fly, der fløj over os, der havde smidt bæ ned på os. Jeg havde det i mine øjne, mit hår … Der var så meget bæ, siger hun til det canadiske medieselskab.
Efter et kvikt besøg i en bilvask gik turen til lægen, for Susan havde problemer med øjnene. Hun har siden episoden brugt øjendråber, for lægen konstaterede, at hun har lidt en inflammatorisk gene på hinden.
Nu har Transport Canada iværksat en undersøgelse, fordi så mange har klaget over oplevelser som Susans.
Burde ikke kunne ske
Egentlig burde det slet ikke kunne lade sig gøre, at bæ bliver til regn, for hele idéen i flytoiletter, hvor det ganske er tilladt at plante sin afføring, består i, at flyene er så højt oppe i luften, at afføring og urin fryser til is.
Her efter sætter det sig faktisk fast på flyet, forklarer Transport Canada til det canadiske medie.
“Som flyet begynder sin nedstigning, og atmosfæren bliver varmere, vil isen begynde at smelte, og små stykker vil løsnes og enten smelte eller forblive faste, som de rammer jorden”, skriver myndigheden i en skriftlig udtalelse.