Susanne Biers søn debuterer

Det lyder fuldstændig oplagt at gå filmens vej, når man er vokset op med en oscarvinder og en film-dokumentarist som forældre.

Og selv om Gabriel Bier, som er søn af Susanne Bier og Tomas Gislason, har prøvet at afsøge andre veje, så er det altså også der, han er landet. Han er nemlig aktuel med sin debutfilm, "Natten har øjne", som er en romantisk gyser med træk af komik.

På trods af at det er hans første skud som instruktør og manuskriptforfatter på sin egen spillefilm, er det lykkedes ham at kapre et stjernespækket hold bestående af Sofie Gråbøl, Josephine Park, David Dencik og Game of Thrones- stjernen Ellie Kendrick.

Den 33-årige spillefilmsdebutant lægger ikke skjul på, at hans opvækst har haft stor betydning for hans vej ind i filmens verden.

- Jeg tror, det er meget svært at bilde mig selv ind, at jeg ville lave film, hvis ikke jeg var vokset op i det, fordi det har formet mig så meget. Derfor føles det ukompliceret, siger Gabriel Bier Gislason.

Det har dog ikke altid været det, han ville med sit liv. Han tog en bachelor i engelsk, skrev noveller, forsøgte sig med en roman og skrev små teaterstykker.

Først i midten af tyverne overgav han sig til det fag, der blev ved med at spøge i baghovedet.

- Jeg var lidt nysgerrig på, om der var nogle andre ting, jeg ville. Ikke ud af protest eller frygt for at være i nogles skygge. Men hvis man vokser op så meget omgivet af én ting, vil man gerne lige se, hvad der ellers er derude, fortæller han.

Film har gennemsyret hans opvækst, og faktisk er det også et fælles følelsessprog hjemme hos familien.

- Der er et udtryk på engelsk - som jeg egentlig ikke kan fordrage, men det er også irriterende brugbart - som hedder "love language" (kærlighedssprog, red.). Det er nonverbale sprog, vi bruger til at udtrykke kærlighed til hinanden.

- Og jeg er vokset op med, at film i høj grad var det, forklarer han.

Det kom meget naturligt med to forældre, der lavede film. Men også hans farmor, der var skolelærer, var besat af film.

En tredje forælder

Og hun viste hele tiden film til lille Gabriel.

- Hun var ligesom min tredje forælder, hun var lige så meget med til at opdrage mig, som mine forældre var. Hun viste film som en måde at sige: "Her er der noget, der er vigtigt for mig. Her er der nogle følelser".

- Vi er en meget følelsesmæssigt ekspressiv og eksplicit familie. Men der var alligevel nogle specifikke følelser, som kun kunne beskrives ved at vise hinanden en bestemt film, forklarer han.

Det var farmoren, der viste fem-seks-årige Gabriel Bier Gislason 50'er-musicalen "Singin' in the Rain". Og så blev han fuldstændig besat af den.

Så meget at han som syvårig prøvede at kopiere en ikonisk scene i filmen, hvor skuespilleren Donald O'Connor løber op ad en væg. Med det resultat, at Gabriel Bier Gislason smadrede sin skulder.

Gav vennerne dvd´er

Som ung gav han sine venner dvd'er i gave for at dele nogle af de filmoplevelser, der betød mest for ham. Og han og hans kone viser gerne hinanden gamle film, der har gjort et stort indtryk.

At film er et sprog, han har fået ind med modermælken og taler flydende, er blevet afgørende for hans karrierevalg.

- For mig er film en kunstart, hvor jeg kan udtrykke nogle følelser, som jeg ikke ville kunne verbalt. Jeg kan vise en følelsestilstand eller skildre en overvejelse omkring livet.

- Hvis jeg kunne gøre det enklere eller måske på skrift, så ville jeg måske gøre det der. Men fordi film er det kærlighedssprog, jeg er vokset op med, så kræver det hele den store produktion, før jeg kan finde ud af at udtrykke det, siger han og bryder ud i et grin.

Selv om det altså kan virke nærmest uundgåeligt, at Gabriel Bier Gislason ville følge i de filmiske fodspor, har kendskabet til faget ikke kun givet ham blod på tanden.

Faktisk har det også pustet til de modsatte følelser.

- At være vokset op i branchen har absolut ikke givet mig en fornemmelse af, at det ville være en let ting at gøre. Selv med en forælder, der har haft så meget succes som min mor, ved jeg, hvor svært det har været at opbygge den succes, og hvor hårdt det har været til tider, siger han og fortsætter:

- Jeg har også set en masse folk, der ikke har klaret sig lige så godt. Det er sindssygt svært at klare den, og det er en af de ting, der har gjort, at jeg har tøvet, og at mine forældre sagde: "Er du sikker på, at det er det, du vil?". Så min opvækst har givet mig nogle overvejelser om, hvorvidt det var det liv, jeg gerne ville have.

Sofie Gråbøl

Gabriel Bier Gislasons barndomshjem har også være samlingssted for en række succesfulde branchefolk.

En af familiens tætte venner er Sofie Gråbøl, som Gabriel Bier Gislason har kendt hele sit liv.

Og det var også hende, han skrev rollen som en jødisk mor i "Natten har øjne" specifikt til.

- Sofie har kendt min mor og min far siden engang i start-90'erne. Hun har læst godnathistorie for mig, da jeg var lille, fortæller Gabriel Bier Gislason og fortsætter:

- Sofie er bare så garvet. Hun har jo fandeme været skuespiller, siden hun var 13. Og så stod jeg der som debutant og gjorde alt muligt for at gøre scenerne mere underlige. Og hun var bare med på den og forstod det.

Ikke i tvivl

Han var heller ikke i tvivl om, at James Bond-skuespilleren David Dencik skulle have rollen som en onkel med stort jødisk kendskab.

Ikke at de to kendte hinanden i forvejen, faktisk skrev Gabriel Bier Gislason bare til stjerneskuespilleren og fik ham med på den måde.

Men det var afgørende for instruktøren, at David Dencik - ligesom han selv - var opvokset jødisk.

- Lige præcis Davids karakter skal sidde inde med en stor jødisk viden, sige nogle ting på hebraisk og have nogle nonverbale udtryk og attituder, som jøder kender i andre jøder.

- Jeg ville ikke vide, hvordan jeg skulle forklare dem til en, der ikke er jøde - men han ved det. Jeg skrev rollen til ham, for jeg ville gerne bruge hans talent og hans ophav, siger Gabriel Bier Gislason.

"Natten har øjne" har premiere den 28. juli.