Susan Boyle afslører chok-nyhed

Det var af flere årsager noget helt særligt for stjernen at stå på scenen ved årets 'Britains got talent'-finaleshow

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske sanger Susan Boyle lagde en hel verden ned, da hun i 2009 dukkede op i 'Britains Got Talent', der skulle vise sig at blive et springbræt for hende til en fantastisk karriere.

De sidste par år, har hun dog valgt at trække sig fra rampelyset.

Efter eget udsagn fordi, hun har været udfordret af kendistilværelsen på grund af autisme.  

En sejr for hende

Men søndag var hun tilbage på scenen til finaleshowet i dette års udgave af 'Britains Got Talent', og det var en ganske speciel oplevelse - og sejr for hende.

Det fortalte hun til dommerne, publikum og de flere millioner tv-seere.

Slagtilfælde i april

- Det føles fantastisk at være her og ekstra specielt. For i april blev jeg ramt af et slagtilfælde, og jeg har kæmpet for at komme tilbage på scenen. Nu er jeg her, sagde hun.

Afsløringen fik Simon Cowell til at tage ordet.

- Jeg vidste, at du ikke har haft det så godt. Men var der nogen, der skulle komme tilbage, så var det dig, sagde han anerkendende til Susan Boyle.

Susan Boyle tog en hel verden med storm, da hun stillede op ved 'Britains Got Talent' i 2009.
Susan Boyle tog en hel verden med storm, da hun stillede op ved 'Britains Got Talent' i 2009.
Powered by Labrador CMS