Sur smiley: Dette pizzeria var udstyret med spindelvæv og alt for varmt kød

Et pizzeria i Horsens har fået en sur smiley for flere overtrædelser.

Et pizzeria har fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen. Se pizzeriaet på næste billede her i galleriet.
Et pizzeria har fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen. Se pizzeriaet på næste billede her i galleriet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Amigo Pizza på Vestergade i Horsens havde udtalte problemer med hygiejne og rengøring, da Fødevarestyrelsen for nylig var på besøg. Blandt andet fremstod pizza-produktionsområdet snavset, og der stor også et fyldt askebæger ved siden af. Den slags dur ikke, når man er pizzamand.

Det var bare ikke det eneste, der var galt hos pizzeriaet, fremgår det af kontrolrapporten fra styrelsen.

“Virksomheden opbevarer stegt hakket oksekød, kebab, skinke og pølser i koldjomfru ved 10,6 grader celsius målt ved indstik og korrigeret for måleusikkerheder ved termometer”, skriver styrelsen. Det maksimalt tilladte er fem graders varme.

Spindelvæv i dejmaskinen

Ud over det åbenlyse problem i for varmt kød, så fandt Fødevarestyrelsen også, at den var gal i produktionslokalet hos pizza-bageren.

“Virksomhedens produktionsområde fremstår snavset i hjørner og det samme gør inventar og udstyr. Herunder spindelvæv i hjørner samt dejmaskine”, står der i rapporten.

Ifølge TV2 Østjylland har virksomheden dog rettet op.

– Vi får tilkaldt en køletekniker og retter de øvrige fejl op hurtigst muligt, lød det fra Amigo Pizza ifølge TV2oj.dk.

Powered by Labrador CMS