Superman-stjerne er død

Hun spillede Lois Lane i fire Superman-film.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er nok ikke mange hankøn over 45, der kan sige sig fri for at have haft et mere end almindeligt godt øje til Lois Lane fra de fire første Superman-film.

Nu er Margot Kidder død.

Det skriver flere medier, blandt dem TMZ, der har fået det bekræftet af en lokal bedemand.

Ifølget mediet døde Margot Kidder søndag i sit hjem i delstaten Montana i USA.

Margot Kidder spillede over for Christopher Reeve i filmene, hvoraf den første er fra 1978. Siden har hun spillet mindre roller i både film og på TV og teatret.

Kæmpet med psykisk lidelse

Ifølge TMZ har Superman-stjernen i flere år kæmpet med sygdommen bipolar sindslidelse. Hun blev derfor ambassadør for psykisk syge.

Margot Kidder har været gift tre gange og efterlader sig en datter.

Dødsårsagen kendes endnu ikke.

Margot Kidder blev 69 år gammel.

Du kan se andre kendte, der lider af samme sygdom HER.

Christopher Reeve døde i 2004.

Powered by Labrador CMS