Sundhed.dk er oppe

Skal du tjekke svar på Covid-19-podning, skal du ikke bruge Sundhed.dk.

Uanset om du bruger NemID eller ej, kan du ikke tilgå Sundhed.dk. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering:

Sundhed.dk virker igen.

Opdateringen tog kortere end forventet.

Original:

Hjemmesiden Sundhed.dk er nede tirsdag aften fra klokken 17 og indtil klokken 23, oplyser Sundhed.dk selv på Facebook. Dermed kan danskere ikke bruge hjemmesiden til at tjekke eksempelvis svar på podning for Covid-19.

Årsagen til nedetiden er ifølge Sundhed.dk planlagt vedligehold. Der er tale om en egentlig opdatering, der skal bibringe en række nye funktioner.

“Det er desværre ikke muligt at bruge sundhed.dk i dag mellem 17.00 og 23.00, da vores IT-folk udruller en række forbedringer på hjemmesiden”, skriver Sundhed.dk.

Af forbedringer nævnes selv muligheden for at se og downloade et Covid-19 pas på vegne af en pårørende, hvis du har en fuldmagt fra dem.

Sundhed.dk er ikke kun nødvendig til at tjekke coronaprøvesvar. Det fungerer som borgernes samlede digitale indgang til sundhedsvæsenet. Det er også her, danskerne får svar på alle andre ikke corona-relaterede prøvesvar.

Desuden kan man se sin egen sundhedsjournal.

Typisk foretages opdateringer om natten. Umiddelbart er der ingen forklaring på, hvorfor Sundhed.dk har valgt at gennemføre en opdatering i det tidsrum, hvor flest typisk har tid til at tjekke prøvesvar, men det kan dog også lade sig gøre ad andre veje.

“Har du brug for at tjekke prøvesvar tidsrummet, kan du gøre det i MinSundhed-appen. Vi beklager, at sundhed.dk ikke er tilgængelig i aften”, skriver Sundhed.dk.

Platformen var desuden nede så sent som i fredags. Hele dagen var det ikke muligt at tilgå oplysninger på hjemmesiden. Det skyldtes et nedbrud hos en hostingplatform. Kort før klokken 02 natten til lørdag blev det igen muligt, oplyste Eva Tolstrup Ziegler, der er kommunikationschef for sundhed.dk.

Powered by Labrador CMS