Succesrig krimiforfatter runder skarpt hjørne

Jussi Adler-Olsens krimier ligger på bestsellerlister her, der og alle vegne. Hans titler udkommer nu på 40 sprog og har i årevis solgt stort i udlandet, ikke mindst i Norge, Sverige, Tyskland og Holland.

Med sin romanserie om vicekriminalkommissær Carl Mørck fra politiets Afdeling Q er Adler-Olsen steget til tops på både det danske og det internationale krimiparnas.

Lørdag den 2. august fylder han 70.

Jussi Adler-Olsens gennembrud kom sent. “Kvinden i buret” udkom i 2007, “Fasandræberne” i 2008 og “Flaskepost fra P” i 2009. Andre kendte krimier fra hans hånd er “Journal 64” (2010) og “Marco Effekten” (2012).

Som første danske krimiforfatter i 11 år modtog han i 2010 den prestigefyldte skandinaviske krimipris Glasnøglen for “Flaskepost fra P”, der også vandt Berlingske Tidendes og Danmarks Biblioteksforenings hæder, Læsernes Bogpris.

– Jussi Adler-Olsen er befriende langt fra tidens store strøm af middelmådige danske krimier, sagde litteraturredaktør Jens Andersen ved overrækkelsen.

Han har også modtaget De Gyldne Laurbær (2011) og mange andre danske og udenlandske priser.

Opvoksede ved sindssygehospitaler

Jussi Adler-Olsen er yngste barn i en søskendeflok på fire. Han voksede op ved flere af landets sindssygehospitaler, hvor hans far arbejdede som overlæge og psykiater – herunder syv år i Brønderslev.

Han blev student i 1970 og studerede frem til 1978 flere fag ved Københavns Universitet: medicin, samfundsfag og filmvidenskab.

Sideløbende drev han antikvariat med tegneserier og importerede film, faglitteratur og plakater.

• En af Danmarks værste massemordere rykker ind på Borgen
• Adler-Olsen hørte klik: Jeg blev systematisk aflyttet

1981-1983 var han aktiv i den sovjetvenlige del af den danske fredsbevægelse. I de år blev han efter eget udsagn aflyttet af PET, når han talte i telefon. Det fortalte han i 2017 i en biografi om sig selv.

– V i blev systematisk overvåget og aflyttet. Når jeg løftede røret for at ringe, gik der nogle sekunder, og så lød der et klik, fortæller Adler-Olsen i bogen.

I sin ungdom spillede han guitar i flere bands og komponerede 1983-1984 musik til tegneseriefilmen Valhalla med Bent Hesselmann og Ron Goodwin.

Før han sprang ud som krimiforfatter, skabte Adler-Olsen sig et navn med spændingsromanerne “Alfabethuset”, “Firmaknuseren” og “Washington dekretet”.

Usædvanligt fornavn

Det usædvanlige fornavn skyldes, at Jussi Adler-Olsen i en tidlig alder skilte sig af med dåbsattestens Carl Valdemar Henry og fik kongebrev på kælenavnet Jussi, inspireret af den svenske operasanger Jussi Björling.

I 2019 udkom hans ottende bog om Afdeling Q – ’Offer 2117’.

Fire af bøgerne om Afdeling Q er filmatiseret af Zentropa, mens Nordisk Film overtog filmrettighederne fra bind fem.