Styrelse advarer: Køb ikke dette legetøj

Der er fundet en del skadelige stoffer i en lang række legetøj, som Sikkerhedstyrelsen derfor fraråder folk at købe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskerne har i denne tid travlt med julegaveindkøb. Og er du på jagt efter en gave til de små, kan det være en god idé at undgå en hel bunke legetøj.

Miljøstyrelsen har nemlig fundet skadelige stoffer i en lang række legetøj, der bliver solgt online. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen

Ligesom også Sikkerhedsstyrelsen advarer mod flere legetøjsprodukter.

I galleriet ovenfor kan du se alt det legetøj, Sikkerhedsstyrelsen advarer mod.

Fulde af skadelige stoffer

En række plast- og slimlegetøj er blevet tilbagekaldt af Miljøstyrelsen.

Ved en stikprøveundersøgelse, foretaget af Legetøjsbranchens brancheorganisation, LEG, er der fundet skadelige stoffer i en række legetøj solgt på online platformene Wish og AliExpress.

Fire af plastprodukterne indeholder så høje koncentrationer af pftalater, at de udgør en sundhedsrisiko for børn op til tre år ved længere tids påvirkning.

Mens slimproduktet kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for børn ved længere tidspåvirkning på grund af dets indhold af bor.

Problemer med 18 produkter

Som en del af et større projekt har LEG indkøbt 18 legetøjsprodukter fra de førnævnte internetplatforme og har fået dem testet for både skadelig kemi og sikkerhed. Der blev fundet problemer ved samtlige produkter.

Produkterne er blevet indberettet til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og Sikkerhedsstyrelsen. Og det er blandt andet her, at Miljøstyrelsen har fundet, at fem af produkterne indeholder skadelige stoffer.

Sikkerhedsstyrelsen har fundet alle 18 produkter farlige, da de ikke lever op til kravene for mærkning af legetøjet. Desuden er der også kvælningsfare ved flere af produkterne.

Giv ikke dine børn legetøjet

Hvis dit barn har modtaget en af legetøjsprodukterne, bør de stoppe med at lege med det.

– Man skal ikke lade sine børn lege med det her legetøj, for koncentrationerne af de skadelige stoffer kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko ved længere tids påvirkning, siger funktionsleder i Kemikalieinspektionen Kim Holm Boesen og fortsætter:

– Hvis ens børn allerede har leget med produkterne, skal man dog ikke gå i panik. Der er ikke nogen akut sundhedsrisiko og eventuelle skadevirkninger opstår først, hvis man er i kontakt med stofferne over en længere periode.

Legetøj, der indeholder skadelige stoffer, anbefaler Miljøstyrelsen af skille sig korrekt af med. Det samme gør sig gældende for det legetøj, Sikkerhedsstyrelsen advarer om.

I galleriet ovenfor kan du se samtlige legetøjsprodukter, som Sikkerhedsstyrelsen advarer imod.

Powered by Labrador CMS