Styrelse advarer bilister: Her bryder I loven

Konfiskerede fund får Miljøstyrelsen til at minde om, at regler findes, og at de skal overholdes.

Har du købt det ulovlige middel? Genrefoto. KLIK for billeder.
Har du købt det ulovlige middel? Genrefoto. KLIK for billeder.
Offentliggjort Sidst opdateret

En række fund får nu Miljøstyrelsen til at råbe vagt i gevær. Man har på det seneste konfiskeret 67 engangsbeholdere, der alle er ulovlige, fordi de indeholder kølemidlet R134a. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelese.

Problemet er, at midlet er klimaskadeligt, og det er ulovligt at købe det i engangsbeholdere.

Artiklen fortsætter under videoen.

Alle engangsbeholdere var købt af privatpersoner, 66 af dem på hjemmesider udenfor EU, og hos Miljøstyrelsen ser man det som et eksempel på, at danskere i et vist omfang selv vælger at hælde kølemiddel på deres bils aircondiationanlæg, og det er altså et problem.

– Det er ikke uden risiko selv at importere og bruge det ulovlige kølemiddel. I værste fald kan forkerte påfyldningsmængder gøre anlægget virkningsløst eller medfører skader på vitale dele ofte med store økonomiske omkostninger til følge, siger leder af FDM’s tekniske rådgivning Lone Otto til Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Forbudt og forbundet med fare

Det er altså både forbudt og risikabelt at håndtere R134a på dåse, og med konfiskeringen af de 67 dåser med R134a mener man hos Miljøstyrelsen at spore en tendens blandt danskerene.

Miljøstyrelsen skriver i pressemeddelelsen, at R134a bruges i blandt andet aircondiationanlæg i biler fra før 1. januar 2017.

Da midlet på ingen måde er tilladt i engangsbeholdere køb af privatpersoner, er det også meget svært at skaffe i Europa.

– Noget tyder på, at indsmuglingen fra andre markeder uden for EU øges som en konsekvens af de skrappe europæiske regler, og et flertal af de konfiskerede engangsbeholdere er da også indkøbt over nettet fra lande uden for EU, siger funktionsleder i Miljøstyrelsen Elisabeth Paludan i pressemeddelelsen.

– Det er et alvorligt problem, at vi finder så mange overtrædelser, og vi frygter, at vi kun har set toppen af isbjerget. Derfor sætter vi nu ind med information til borgerne om reglerne, så vi kan få stoppet den illegale handel, siger Elisabeth Paludan.

Lad de professionelle om arbejdet

Hos FDM sætter man pris på, at Miljøstyrelsen via pressemeddelelsen minder danskerene om reglerne på området.

Anbefalingen hos FDM er, at privatpersoner lader professionelle om at reparere og servicere aircondiationanlæg, og Miljøstyrelsen skriver at det både er forbudt at købe og eje engangsbeholdere med det særlige kølemiddel.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har produktet stående, kan man i galleriet se eksempler på, hvordan engangsbeholdere med R134a ser ud.

Miljøstyrelsen har også udarbejdet et faktaark om R134a: Faktaark om R134a.

Powered by Labrador CMS