Studerende stejler over Kvalitetsudvalgets job-forslag

Selvom arbejdserfaring er en god ting at have på CVet for studerende, er Danske Studerendes Fællesråd ikke fan af Kvalitetsudvalgets forslag om, at flere studerende skal direkte ud på arbejdsmarkedet, før de får adgang til kandidatuddannelsen.

»Det er en helt absurd idé, at det skulle være en fordel, at folk uddanner sig mindre. Konsekvenserne bliver, at studerende får et markant mere usikkert arbejdsliv. Det er på kandidaten, du får den faglige dybde, der klæder dig på til et langt arbejdsliv,« siger Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, og tilføjer:

»Man vil stå uden ballast på et arbejdsmarked, der i forvejen bliver mere og mere usikkert. Jeg tror, vi kommer til at se studerende, der i højere grad vil være i løsansættelser og blive fyret i højere grad.«

Hans reaktion kommer efter, at det såkaldte Kvalitetsudvalg torsdag har fremlagt sin slutrapport med anbefalinger til ændringer i det danske uddannelsessystem. Den første anbefaling lyder, at studerende ikke automatisk skal have adgang til kandidaten, men at der skal stilles faglige adgangskrav, så flere vil prøve kræfter med arbejdsmarkedet direkte efter bacheloren.

Men de studerende har et andet forslag:

»Jeg synes ikke, man skal tvinges ud på arbejdsmarkedet og have frataget sin ret til at læse kandidaten. Vi foreslår i stedet et udvidet retskrav på fem år, så man har muligheden for at prøve et job af, før man tager kandidaten,« siger Jakob L. Ruggaard med henvisning til, at retskravet i dag tillader bachelorstuderende at gå direkte videre på kandidaten umiddelbart efter deres eksamen.

»Vi skal sikre, at ingen studerende ender i en blindgyde, hvor de hverken kan finde et relevant arbejde eller komme ind på kandidaten. Forslaget vil betyde, at mange studerende kommer ud med en halv uddannelse til et arbejdsmarked, der slet ikke har noget ønske om at ansætte dem. Det kan vi se fra udenlandske bachelorarbejdsmarkeder, der er ekstremt rå,« siger de studerendes formand.