Studenterhuen skal følges op af uddannelse

En studenterhue skal ikke kun luftes, når far fortæller om sine meritter i oldtidskundskab og triumftog i fredagsbaren. Huen skal bruges til at fortsætte på en videregående uddannelse, lyder det fra Socialdemokraterne.

Sådan er det langtfra i dag. Friske tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver femte under 30 år, der er student, ikke er gået i gang med en videregående uddannelse tre år efter studentereksamen.

»Det er rigtig vigtigt at holde fast i, at en studenterhue giver ikke adgang til arbejdsmarkedet i sig selv. Den giver adgang til at læse videre, og derfor er det også det, vores unge skal,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S), der er ordfører for ungdoms- og erhvervsuddannelser.

Folketinget justerer

Lige nu sidder Folketingets partier og forhandler om en justering, der ifølge den socialdemokratiske politiker skal gøre »vores gode gymnasier endnu bedre«.

»Vi har det mål, at flest mulige unge skal bruge deres studenterhue til at læse videre, og det er noget af det, vi sidder og arbejder med ved forhandlingsbordet lige nu,« siger hun.

Venstre er enig i, at en studentereksamen skal bruges til at læse videre.

»Der er simpelthen for mange, der vælger gymnasiet, hvis ikke de unge bruger det til at læse videre. Det er derfor, Venstre vil have et karaktergennemsnit til gymnasiet, så man skaber en bevidsthed blandt de unge om, at de kræver noget at gå i gymnasiet, og at formålet med at tage gymnasiet er at gå i gang med en videregående uddannelse,« siger uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V).

»Det er et bevis på, at nogen skal sies fra gymnasiet. Det er også et bevis på, at vi desværre herhjemme har haft en forestilling om, at hvis blot man fik taget en gymnasial ungdomsuddannelse, så var den hellige grav velforvaret. Det er den ikke. Vores unge skal have mere uddannelseskompetence end det,« tilføjer han.

Nogle af de unge, der ikke har kastet sig over bøgerne i løbet af de første tre år efter gymnasietiden, tager så fat på en videregående uddannelse senere. Og det kan der være flere gode grunde til, mener Danske Gymnasier.

»Tallene bygger på, at nogle unge dels finder deres egen form for uddannelse ved siden af det etablerede system, og mange venter også med at tage en uddannelse for i stedet at komme ud og arbejde efter gymnasiet,« siger formand Anne-Birgitte Rasmussen og uddyber:

»Men selvfølgelig er der nogle, der ikke kommer videre i systemet, men sådan er det altid. Det kan være graviditet, sygdom eller andet, der forårsager dette.«

Fornuftigt med pause efter gymnasiet

Socialdemokraternes Ane Halsboe-Jørgensen kan sagtens se det fornuftige i en pause efter gymnasiet.

»Jeg har ikke noget problem med, at man tager et sabbatår, rejser eller får noget arbejdserfaring, så længe man kommer i gang igen. Hvis der går ét, to eller tre år, er det fint med mig – men hvis du ender med at have en studenterhue, som du aldrig bruger til at læse videre, så vinder hverken du eller samfundet på det, fordi vi har brug for, at vores unge får en uddannelse,« siger hun.