Strejkende SAS-ansatte ignorerer Arbejdsrettens frist

Foto: SAS.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der diskuteres stadig blandt strejkende SAS-ansatte. Nu er fagforeningens bestyrelse kaldt sammen.

Selvom Arbejdsretten søndag formiddag pålagde de strejkende SAS-ansatte at genoptage arbejdet klokken 12.30, er Københavns Lufthavn ikke blevet informeret om, at situationen skulle have ændret sig.

De strejkende ansattes fagforening, CAU, bekræfter, at fristen er overskredet.

Efter diskussioner med de strejkende medlemmer, har bestyrelsen i CAU sat sig sammen og vil diskutere, hvad deres næste træk bliver.

Det har ikke været muligt at få bekræftet oplysningerne eller få en kommentar fra SAS.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS