Annonce
Stråtækt hus brænder: Luk døre og vinduer
Naboer til det brændende hus opfordres til at lukke vinduer og døre.
Torsdag morgen er brandvæsen og Københavns Vestegns Politi rykket ud til en brand i en ejendom i Hedehusene.
Det oplyser politikredsen på Twitter.
På Stærkendevej er der ild i et stråtækt hus. Ilden giver en kraftig røgudvikling, understreger politiet.
Annonce
Røgudviklingen er også grunden til, at naboer og andre i nærområdet omkring det brændende hus opfordres til at lukke vinduer og døre.
Det er ikke, fordi røgen er giftig, men for at naboer og andre i nærområdet ikke oplever gene ved røgen.