Annonce
Stort uheld ved Holbæk – Ringstedvej spærret i begge retning
Der er sket et færdselsuheld på Ringstedvej syd for Holbæk, hvilket har forårsaget, at den tæt trafikerede landevej mellem Holbæk og Ringsted i øjeblikket er spærret i begge retninger.
Ringstedvej spærret på grund af uheld – i begge retninger.
Det er den øjeblikkelige situation, og både politiet og en eller flere ambulancer er på vej til landevejen syd for Holbæk.
Annonce
Her er der ifølge Midt- og Vestsjællands Politi sket et uheld, men de nærmere detaljer kender vagtchefen endnu ikke.
Redningsmandskab er sendt til området
– Vi er på vej derud, og før det sker, kan jeg ikke rigtigt sige så meget om det, fortæller Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Newsbreak.dk.
Annonce
Vagtchefen kan dog godt bekræfte, at der er sendt redningsmandskab til området.
– Ringstedvej skulle være spærret i begge retninger på grund af uheldet, men hvor alvorligt det er, det ved jeg ikke noget om endnu, understreger han.
Newsbreak.dk følger udviklingen.