Storstilet beredskabsprojekt humper af sted

Beredskabsprojektet “Robust Borger” er startet sløvt, og der er langt til målet om en million kursister.

Der er langt til en million.

Det må man sande i Beredskabsforbundet, der i efteråret bramfrit proklamerede, at man over de næste 30 år vil uddanne en million danskere til såkaldte “robuste borgere”.

Efter det første halve år er det blevet til 2000 danskere, der har gennemført de to gange tre timers kursus, der blandt andet skal gøre de robuste borgere i stand til at klare sig selv i op til 72 timer i en katastrofesituation.

Og det er et stykke fra det antal, der skal til for at indfri målsætningen om en million inden for 30 år, erkender chefkonsulent i Beredskabsforbundet Steen Svanholmer.

– For at følge målsætningen skulle der i år uddannes mellem 8.000 og 10.000 robuste borgere, og det er nok ikke realistisk. Men jeg mener fortsat, at det er fuldt ud muligt at nå en million danskere på sigt, siger han.

Egon gav interesse

Steen Svanholmer henviser til den store interesse, “Robust Borger-projektet” nød i vinter i forbindelse med stormen Egon, hvor der indløb 1000 tilmeldinger til kurser på bare tre dage.

– Det er et tempo, som organisationen, der jo er drevet af frivillige, endnu ikke er tunet til. P.t. har vi kun 136 af de 500 undervisere, der skal til for at nå målet, siger han og fortsætter:

– Men det viser, at danskerne er interesserede i at lære noget om, hvad de selv kan gøre i en beredskabssituation, når de bliver opmærksomme på muligheden.

På Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) er centerleder Peter Kjær Mackie Jensen ikke overbevist om, at potentialet i Danmark er stort nok til at trække en million borgere på beredskabs-skolebænken.

Alligevel er katastrofeforskeren positivt stemt over for projektet med de robuste borgere.

– Man kan selvfølgelig sige, at vi i Danmark ikke er særlig eksponeret for naturkatastrofer målt i forhold til andre dele af verden, men omvendt kan det jo heller ikke skade at forberede sig på det uventede, siger han.

Spørgsmål: En del af pensum på kurserne handler om forholdsvis banale ting som at tappe vand til flere dage eller have stearinlys liggende i kælderen. Hvor meget batter det i en katastrofesituation?

– Al katastrofehåndtering handler jo i virkeligheden om sund fornuft, men derfor kan det være en god idé at blive mindet om det, for vi glemmer det, siger Peter Kjær Mackie Jensen.

/ritzau/