Annonce
Storsmilende dronning er tilbage
Dronning Elizabeth er tilbage som deltager i Englands mest berømte hestevæddeløb, Royal Ascot, efter sidste års aflysning
En storsmilende dronning Elizabeth ankom lørdag ved det traditionsrige Royal Ascot-hestevæddeløb.
Det skriver Reuters.
2021 har ellers ikke budt på meget at smile af for den aldrende dronning, der blandt andet i april mistede sin mand, prins Philip.
Annonce
Billeder fra stedet viser dog en dronning i strålende humør ved ankomsten til væddeløbet, der blandt andet er kendt for mange deltageres bemærkelsesværdige hatte.
Tidligere på ugen har andre medlemmer besøgt Royal Ascot - blandt andet blev dronningens svigerdatter, hertuginde Camilla, spottet på stedet mandag.