Stormoske i Danmark risikerer lukning
Økonomisk rod og beskyldninger om indblanding fra Hizb ut-Tahrir har splittet bestyrelsen i landets første stormoské i to fraktioner, der i årevis har bekriget hinanden
Det begyndte som drømmen om en prestigemoské.
Nu ser den drøm ud til at være på vej i ruiner.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Da moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro i København, også kendt som Hamad Bin Khalifa Civilization Center, i 2014 kunne slå dørene op til landets første stormoské, var det med en solid økonomi i ryggen – og forhåbninger, der var lige så store.
Pengene var store, emiren af Qatar havde doneret 150 millioner kroner til byggeriet, og med dem fulgte drømmen om en ny, flot stormoské og et samlingssted for muslimer i hele København.
Seks år senere er danmarkshistoriens dyreste moskébyggeri martret af massive interne stridigheder og en økonomi så dårlig, at moskéen ”synes at være på fallittens rand.”
Ubetalte regninger
Eksperter taler om varmeregninger, der ikke kan betales. En fond, der skulle hjælpe til med driften af moskéen, er gået konkurs, og bestyrelsen er splittet i to dybt uenige fraktioner.
Ifølge dokumenter fra Civilstyrelsen frygter den ene part endda en overtagelse af moskeen ”af Hizb ut-Tahrir eller muslimske grupper svarende til Hizb ut-Tahrir”.
Det kan Kristeligt Dagblad i dag fortælle på baggrund af en forskningsartikel af Lene Kühle, en af Danmarks førende moskéforskere. Hun er gennem måneders research og aktindsigter i godt 1000 siders dokumenter fra Civilstyrelsen dykket ned i forholdene i Københavns Store Fond. Det er navnet på den fond, der driver moskéen i Rovsingsgade.
Konklusionen er klar: Trods massive pengeindsprøjtninger fra Qatar og Kuwait står moskéen på Rovsingsgade i dag ”midt i særdeles alvorlige økonomiske problemer”, lyder det i artiklen.
Pengene er fosset ud af kassen hos Københavns Store Fond, og ”uoverensstemmelserne er så dybe og langvarige, at de påvirker ledelsen af fonden, hvilket i sidste ende kan påvirke selve fondens eksistens”.
Flere spor
Det er en kompleks sag med to spor – et økonomisk og et religiøst.
Vi begynder med økonomien.
Når den hvide moské i dag kan trone op over Ydre Nørrebro med sine 6800 kvadratmeter og tilhørende minaret, skyldes det massive pengeindsprøjtninger fra Qatar. Indsprøjtninger, der med tiden er løbet ud i sandet.
Foruden et stort engangsbeløb på 150 millioner kroner har statslige instanser fra Qatar samt en række ngo’er i Mellemøsten løbende postet penge i fonden bag moskéen. Præcis hvornår pengene stopper med at komme, er ikke til at sige.
Eksempelvis har den qatarske statslige instans Private Engineering Office, der blev brugt til at kanalisere pengene fra Qatars daværende emir, tidligere givet tilsagn om hvert år at indskyde 5 millioner kroner i moskéen. De bidrag synes dog at være indstillet med udgangen af 2018.
Længe været rod i økonomien
Noget tyder dog på, at moskéen længe har fattedes penge. Allerede i 2015 stillede Skat krav om ”om betaling af ubetalt ejendomsskat fra 2015 pa° cirka 377.000 kroner under trussel om at sætte ejendommen pa° tvangsauktion”, lyder det i Lene Kühles forskningsartikel.
I den fremgår det i øvrigt, at moskéen på Rovsingsgade er i så dårlig økonomisk forfatning, at den har svært ved at betale sine varmeregninger. Desuden er en støtteforening, der skal hjælpe med driften af moskéen, blevet erklæret konkurs i maj 2019.
Den dårlige økonomi er sandsynligvis afgørende for, at moskéen på Rovsingsgade i de senere år har set sig nødsaget til at leje lokaler ud for at opretholde driften.
Siden 1. februar 2018 har Københavns Store Fond udlejet dele af lokalerne på Rovsingsgade for en årlig leje på 2,5 millioner kroner.
Noget, der fra indgangen til det nye år har medvirket til, at fonden er under tilsyn i Erhvervsstyrelsen, fordi den nu opfattes som erhvervsdrivende.
To forhold
Ifølge Lene Kühle, forskeren bag artiklen, er konflikten og de økonomiske problemer udtryk for især to forhold.
– For det første er der en diskrepans mellem, hvad donorerne tror, de giver penge til, og hvad de i virkeligheden ender med at give penge til. De forventede en smuk prestigemoské, men pengene ender også med at blive udlånt og brugt til alt muligt andet, siger Lene Kühle og fortsætter:
– For det andet lammer konflikten i bestyrelsen fondens handlekraft. Der er pludselig en masse regninger, der ikke bliver betalt, eksempelvis varmeregningen og et krav fra SKAT. Altsammen fordi man ikke har en fungerende bestyrelse, siger Lene Kühle.
Hun henviser til, at bestyrelsen har været splittet i to fraktioner. For enkelthedens skyld kalder hun i sin forskningsartikel de to fraktioner for ”oprørerne”, der kæmper mod ”de formandstro”.