Stormester-stjerne er blevet far

Det her er ikke et af hans one man shows

Offentliggjort Sidst opdateret

Mark le Fêvre indtager rollen som Lasse Rimmers assistent i underholdningsprogrammet "Stormester". Privat har han nu fået en lille babyboss.

Den kendte komiker er nemlig blevet far for første gang, efter at hans kæreste gennem 13 år, juristen Sidsel Fisker Buhl Jørgensen, har født parrets lille barn.

- Jeg er blevet far. Vi er blevet forældre. Det hele er pissefedt, skriver Mark le Fêvre i et Instagram-opslag.

'Le Fêvre er fransk og betyder far', ville det nok lyde fra Lasse Rimmer i programmet 'Stormester', hvor han altid joker med Mark le Fêvres efternavn. (Arkivfoto).
"Le Fêvre er fransk og betyder far", ville det nok lyde fra Lasse Rimmer i programmet "Stormester", hvor han altid joker med Mark le Fêvres efternavn. (Arkivfoto).

Mark le Fêvre afslørede nyheden om den forestående familieforøgelse i et opslag på det sociale medie tilbage i marts.

Vi glæder os

- Noget nyt? Ja, jeg skal være far! Vi skal være forældre, og vi glæder os, jublede den vordende far dengang i opslaget på det sociale medie.

34-årige Mark le Fêvre har lavet comedy i mere end et årti. Han slog igennem med onlinesketchers, men fik sit helt store gennembrud som komikerkollegaen Lasse Rimmers prygelknabe i "Stormester", hvor de to agerer værter.

Bøvlet show

I 2019 turnerede Mark le Fêvre rundt med sit første onemanshow, "Bøvl!", og det indbragte ham en nominering til Årets Komiker ved det nu hedengangne Zulu Comedy Galla.

I 2022 præsenterede Mark le Fêvre sit andet onemanshow, "Heldig".

Powered by Labrador CMS