Storklub smider chefen ud

Mauricio Pochettino er færdig som cheftræner i fodboldklubben Paris Saint-Germain, oplyser klubben tirsdag

Mauricio Pochettino nåede at stå i spidsen for klubben i halvandet år.
Mauricio Pochettino nåede at stå i spidsen for klubben i halvandet år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fodboldklubben Paris Saint-Germain har sagt farvel til cheftræner Mauricio Pochettino.

Det oplyser klubben i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed fik argentineren blot halvandet år som træner for den franske storklub.

Han kom til i januar 2021, efter tyske Thomas Tuchel blev fyret. Inden har han trænet blandt andet Tottenham i fem år.

Favorit til at overtage

Det forventes, at PSG snart vil præsentere sin nye cheftræner, hvor tidligere Lille-træner Christophe Galtier er favoritten ifølge flere medier.

Pochettino sluttede sin tid i PSG med et fransk mesterskab i den forgangne sæson.

Det forventes, at PSG snart vil præsentere sin nye cheftræner, hvor tidligere Lille-træner Christophe Galtier er favoritten ifølge flere medier.

Klubben har indkaldt til pressekonference klokken 13.45.

Blev ellers mester

Pochettino sluttede sin tid i PSG med et fransk mesterskab i den forgangne sæson. Men det var ikke nok til at beholde sit job.

Blandt andet røg PSG skuffende ud af Champions League allerede i ottendedelsfinalen til den senere vinder, Real Madrid.

Heller ikke den franske pokalturnering lykkedes det PSG at vinde i år.

Mauricio Pochettino nåede at stå i spidsen for klubben i halvandet år.
Mauricio Pochettino nåede at stå i spidsen for klubben i halvandet år.
Powered by Labrador CMS