Storkepar udsat for farligt tyveri
Et storkepar har fået stjålet et skilt - og det kan få fatale konsekvenser.
I Danmark er det altid en særlig tid på året, når og hvis storkene vælger at finde vej til landet.
Men for storkene er det vigtigt at have gode levevilkår, der gør, at man er opmærksom på, at de langlemmede fugle egentlig er der.
I Flynder er storkeparret nu dog blevet udsat for et tyveri, der kan have store konsekvenser for parret. Det er Vestjyllands eneste beboede storkerede, men nu er et vejskilt med teksten ‘lavtflyvende storke’ blevet fjernet.
Bilister får ikke besked
Hver evig eneste dag er der ellers mange biler, der passerer skiltet, men nu har skiltene været væk siden sidste uge. Dermed er der intet, der advarer bilisterne om, at man skal være særlig opmærksom på parret.
Der er nemlig en stor risiko forbundet med at have storkene boende, der er nemlig blevet født en lille unge, der meget snart skal lære at flyve. Og ifølge Mogens Lange Petersen, der er storkeekspert hos Storkene.dk, så kan de manglende skilte få fatale konsekvenser.
– Vi er meget kede af, at advarselsskiltene er forsvundet, idet der inden længe opstår et særligt stort behov for, at trafikanter yder opmærksomhed, når de passerer reden med lille nye storkefamilie, siger Mogens Lange Petersen i en pressemeddelelse.
Per og Louise Fjeldgren er vært for den lille storkefamilie og i pressemeddelelsen fortæller de, at Lemvig Kommune har bestilt nye advarselsskilte, der advarer mod de lavtflyvende storke.