Store roller til Frederik og Mary
Både kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var udvalgt til at have helt særlige roller ved prins Gustav og Carina Axelssons bryllup
Lørdag var en stor dag for prins Gustav og Carina Axelsson, der sagde ja til hinanden i smukke omgivelser i slotskirken på Berleburg Slot i Tyskland.
Blandt de deltagende gæster var kronprinsesse Mary og kronprins Frederik - og begge spillede de en stor rolle ved brylluppet.
Det skriver Billed-Bladet.
Forlover og æresbrudepige
Således var kronprins Frederik udnævnt til at være forlover for sin fætter, prins Gustav.
Kronprinsesse Mary var derimod æresbrudepige for ingen ringere end veninden Carina Axelsson, som nok var mest i centrum denne lørdag.
Marie og Joachim deltog også
Også prinsesse Marie og prins Joachim dukkede op til brylluppet og var ligeledes med til den efterfølgende bryllupsfest i Berleburg.
Både Marie og Joachim overnattede også på det berømte slot, mens Frederik og Mary har nydt hele weekenden på slottet, skriver Billed-Bladet.