Annonce
Store dødszoner i Øresund kædes sammen med københavnsk spildevand
Store områder med ekstremt iltsvind og dyredød på bunden af Øresund kan selv langt nord for hovedstaden kobles til udledninger af spildevand fra blandt andet København, mener professor.
Citathistorie: TV 2 Lorry
Thomas Blume har gjort det et utal af gange: udforsket Øresunds havbund ud for Helsingør.
Måske et sted mellem 300 og 400 gange over en periode på 20 til 25 år.
Annonce
Men som årene er gået, har fritidsdykkeren lagt mærke til et fænomen på havbunden, som han er begyndt at støde på oftere og oftere.
– Der er områder af havbunden, som er død, siger Thomas Blume.
Ved første øjekast kan det ligne et hvidt tæppe, der dækker havbunden. Men studerer man det nærmere, står det klart, at de store hvide områder på havbunden er alt andet end varme og hyggelige.
Annonce
– Der er iltfattigt og livløst. Hverken fisk eller bunddyr kan trives der, og hvis en fladfisk svømmer ind i områder og bliver der, så dør den, siger Thomas Blume.
Der er tale om såkaldt liglagen, som kan opstå, når for mange næringsstoffer som kvælstof og fosfor i havet fører til kraftigt iltsvind, og svolvbakterier danner en hvid belægning på havbunden.
Og en overflod af næringsstoffer i havet kan ofte og især tilskrives landbruget og ikke mindst spildevandsudledning.
Kan skyldes københavnsk spildevand
Ifølge en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet blev der i oktober og november sidste år målt moderat iltsvind i Øresund ved to målestationer nær øen Hven.
Men endnu længere nordpå i Øresund oplever dykkere også områder med iltsvind, liglagen og dyredød.
Ifølge Stiig Markager, der er professor i marineøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der holder til i Risø ved Roskilde, så kan pilen pege i retning af Københavns spildevand.
– Det er nærliggende at antage, at den dårlige renseeffektivitet man har – specielt på det store anlæg omkring København – er medvirkende til det her, siger han til TV 2 Lorry.
Også helt oppe i Helsingør?
– Ja, fordi næringsstofferne vil drive nordpå, og oppe ved Helsingør er der meget strøm i vandet. Og så kan man godt få en høj algevækst lokalt, som så falder ned og giver iltsvind – og liglagnene bagefter.
En tikkende bombe
Iltsvind og liglagen er skidt havmiljøet, rigtig skidt endda. For når arter forsvinder fra områder med iltsvind, falder biodiversiteten. Og det kan tage mange år, før de forsvundne arter vender tilbage.
I områder, der rammes af af iltsvind gentagne gange, kan der tilmed ske en ændring i artssammensætningen, så arter, der er tolerante over for lavt iltindhold, ender med at dominere.
Og det bekymrer Helsingørs sidste tilbageværende erhvervsfisker, Søren Jakobsen. Han kender alt til dårlige bundforhold i Øresund.
Da TV 2 Lorry møder ham, fremviser han en fladfisk, som han netop har fanget. For et utrænet øje ser den fin og appetitlig ud. Men skindet bedrager. Iltsvindet i Øresund var mere, end hvad fisken kunne klare.
– Det er en kvalt fisk. Den har udspillede, hvide gæller, åben mund og er helt stiv. Den er lige til at smide ud, siger han.
Selv oplever han, at problemet med iltsvind og døde fisk i Øresund er blevet værre de seneste år. Og nu frygter han for en sommer, hvor en kombination af varmt vand og masser af spildevand i havet kan forværre situationen.
– Hvis vi har haft skybrud og så videre, og der kommer meget spildevand ud i havet og med en varm sommer oven i, så har vi at gøre med en tikkende bombe. Og det gør det jo ikke bedre, at man som en bevidst handling lader urenset spildevand ryge ud i vores forvande.
